TV: Benitez amok på fans og Abramovich

Chelsea-manager Rafael Benitez har bragt sig selv i fare for at blive fyret, inden hans kontrakt med Chelsea udløber til sommer

Én ting er at lægge sig ud med klubbens fans. En anden er at lægge sig ud med spillerne. En tredje, og i Chelsea den værste, er at gå i clinch med klubbens ejer.

Rafael Benitez har nu gjort sig skyldig i alle tre på få dage. Forleden kom det frem at han havde haft et voldsomt skænderi med John Terry på træningsbanen, og i går, efter FA Cup-sejren på 2-0 over Middlesbrough, var det så fans og Abramovich, der blev offer for Benitez' vrede.

På pressemødet efter sejren startede spanieren med at angribe den del af Chelsea fans, der fra første dag har laveret bannere og sunget smædesange mod ham.

- En gruppe af fans gør ikke holdet nogen tjenester med deres sange, og de spilder deres tid med at lave bannere.

Læs også:

Se også: Chelsea skramler videre i FA Cup'en

- Fansene skal koncentrere sig om at støtte holdet, det er hvad, de skal, lyder det fra Bentiez, der efterfølgende giver Abramovich og hans klubdirektører skylden for balladen.

- Nogen begik den fejl, at kalde mig midlertidig manager. Jeg stopper til sommer, og derfor skal fansene ikke spilde deres tid på mig.

- Hvorfor kalde det midlertidig? Hvorfor gjorde de det? Måske tænkte de 'Han har været hos Liverpool, så vi kalder ham midlertidig,' lyder det fra Chelseas, ja midlertidige, manager, der nu må betragtes som værende i stor fare for at blive fyret inden hans kontrakt udløber til sommer.

Se Rafael Benitez' tænde af i videoklippet herover.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere