Laudrups israeler udelukket fra Dubai

Swansea-angriberen Itay Shechter kunne på grund af sit israelske pas ikke rejse til Dubai med resten af truppen

Michael Laudrup måtte efterlade en spiller i Wales, før truppen rejste til Dubai. (Foto: AP)
Michael Laudrup måtte efterlade en spiller i Wales, før truppen rejste til Dubai. (Foto: AP)

Michael Laudrup har måttet efterlade sin israelske angriber Itay Shechter i Wales, mens resten af Swansea-truppen er på sviptur til solbeskinnede Dubai. Det skriver This is South Wales.

Først i sidste øjeblik inden afrejsen blev Swansea-ledelsen opmærksom på, at Shechters pas ville umuliggøre indrejse i De Forenede Arabiske Emirater, der ikke anerkender eller har diplomatiske forbindelser med den israelske stat.

- Itay kunne ikke komme med - det har noget at gøre med hans pas. Han slutter sig til os i Liverpool, siger Laudrup til avisen med henvisning til, at Swansea lørdag møder Liverpool på udebane.

Helt undvære solskin skal den israelske landsholdspiller dog ikke. Han er rejst til Israel, hvor han træner med sin gamle klub Hapoel Tel Aviv.

1 af 2 Itay Shechter er ikke velkommen i De Forenede Arabiske Emirater. (Foto: AP)
2 af 2 Michael Laudrup måtte efterlade en spiller i Wales, før truppen rejste til Dubai. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere