Laudrups katastrofe: Forsvarskriger misser finale

Chico Flores har revet to ledbånd over i anklen og meldes ude på ubestemt tid

Chico Flores (Foto: PA)
Chico Flores (Foto: PA)

Michael Laudrups ambitioner om at hente sit første store trofæ som manager i Swansea har lidt et alvorligt knæk.

Swanseas spanske forsvarskriger Chico Flores meldes ude af finalen i Capital One Cup om to uger efter, at han i går ødelagde sin højre ankel.

Her til morgen har en skanning afsløret, at Chico Flores har revet to af tre ledbånd over i anklen, og det sender ham på sidelinjen i længere tid.

Se også: Se Laudrup-krigerens vilde ankel

- Det er svært lige nu at vurdere, hvor lang tids pause det kommer til at kræve, fordi hævelsen endnu ikke har fortaget sig. Men det er ikke sandsynligt, at han bliver klar til cup-finalen, sagde Swanseas chef-fysioterapeut Kate Rees til Western Mail her til morgen.

Spanieren kom skævt ned på anklen efter en luftduel, og han måtte forlade kampen mod Queens Park Rangers i går på en båre efter bare 33 minutter.

Efter kampen postede den spanske kriger fotos af den kraftigt hævede fod af på sin Twitter-profil.

Se også: Kollega storroser Laudrups Swansea

Chico Flores har været en åbenbaring siden sit skifte til Swansea. Hans samarbejde med Ashley Williams i det centrale forsvar er en stor del af forklaringen på, at Swansea i det hele taget er i Capital One Cup-finalen efter at have holdt nullet over 180 minutter i semifinalerne.

Det betyder, at Swanseas anfører Garry Monk formentlig bliver indlemmet i startopstillingen i finalen mod Bradford fra fjerdebedste række i England.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere