Nu igen: Ferguson straffet for dommerbrok

Manchester United-manageren får stor bøde for sin kritik af Simon Beck efter kampen mod Tottenham i sidste måned

Alex Ferguson må af med over 100.000 kr. efter at have brokket sig over en dommer
Alex Ferguson må af med over 100.000 kr. efter at have brokket sig over en dommer

Sir Alex Ferguson er kendt for sine meget markante meninger om den engelske dommerstand.

Der findes næppe den Premier League-dommer, der ikke har fået en skideballe af Sir Alex, men nu gider det engelske fodboldforbund, FA, ikke høre på mere brok.

FA har idømt den 71-årige skotte en bøde på £12.000 - ca. 106.000 kr. - for hans kritiske bemærkninger om dommer Simon Beck.

Læs også:

Se også: FA sigter Alex Ferguson for upassende kommentarer

Han var assisterende dommer i Manchester Uniteds Premier League-møde med Tottenham 20. januar, og den opgave løste han ifølge Ferguson ikke ret godt.

Efter 1-1-opgøret brokkede Manchester United-manageren sig højlydt over, at Beck ikke vinkede for straffespark til Wayne Rooney.

- Linjedommeren ville aldrig nogensinde give det. For han gav alt til dem. Det var ellers helt tydeligt. Han var 10-12 meter væk fra forseelsen, og han giver det ikke. Han havde en elendig kamp, og jeg er skuffet over ham.

- Vi har ikke gode erfaringer med ham, sagde Ferguson med adresse til en kamp mod Chelsea for nogle år siden, hvor Beck ikke vinkede for offside, da Drogba scorede i klar offside-position.

Læs også:

Se også: Bøde til brokkende West Ham-boss

Kampen mellem Tottenham og Manchester United endte 1-1 efter en sen udligning fra Spurs' Clint Dempsey.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere