Laudrup øjner magisk grænse

Michael Laudrup vil have tre point i lørdagens hjemmekamp mod bundproppen i Premier League

Michu har bidraget med 13 scoringer til Swanseas succes i Premier League i denne sæson. (Foto: AP/Jon Super)
Michu har bidraget med 13 scoringer til Swanseas succes i Premier League i denne sæson. (Foto: AP/Jon Super)

40 point.

Det har været det magiske tal for Michael Laudrup i denne sæson, hvis han skulle redde Swansea fra at rykke ud af Premier League.

Med 34 point efter 25 runder er den danske manager, der har ført klubben frem til en overraskende ottendeplads, allerede tæt på at nå det pointtal, der normalt regnes som en garanti for overlevelse i den engelske liga.

- Vi er stadig seks point fra de magiske 40, som alle taler om, så vi har noget arbejde foran os, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.

Læs også:

Se også: Laudrup forlænger med keeper

Swansea skal den 24. februar en tur til Wembley i London for at spille finale i Capital One Cuppen mod Bradford.

Forinden venter to vigtige kampe i Premier League, lørdagens kamp mod Queens Park Rangers, og næste søndag kampen mod Liverpool på udebane.

Yderligere tre point skal gerne ryge ind på Swanseas konto i lørdagens hjemmekamp mod QPR.

- Vi har to kampe, før vi spiller cupfinalen, og kampen på lørdag er en, som jeg mener, at vi skal vinde. Det er en stor kamp, siger Michael Laudrup.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere