Bøde til brokkende West Ham-boss

69.000 kr. kostede det Sam Allardyce at kritisere dommer efter FA Cup-nederlag

Åbenmundede Sam Allardyce slap ikke gratis fra at kritisere en dommer efter pokalnederlag. (Foto: AP/Sang Tan)
Åbenmundede Sam Allardyce slap ikke gratis fra at kritisere en dommer efter pokalnederlag. (Foto: AP/Sang Tan)

Det kostede West Ham-manager Sam Allardyce dyrt at lade mundtøjet løbe løbsk efter FA Cup-nederlaget til Manchester United.

Allardyce var langtfra tilfreds med dommer Phil Dowds indsats i 0-1-nederlaget den 16. januar, og hans kritik af dommeren har nu kostet ham en bøde på £8000 - ca. 69.000 kr. - fra det engelske fodboldforbund, FA.

Allardyce var ikke enig i sigtelsen og havde bedt om en høring, men et panel besluttede, at han havde forbrudt sig mod FA's regler med sine kommentarer om dommer Dowd. Desuden har han fået besked på at opføre sig ordentligt i fremtiden.

Ifølge Allardyce snød Dowd West Ham for et straffespark efter at have fløjtet et til Manchester United for en lignende forseelse.

Læs også:

Se også: West Ham-boss: United får dommerhjælp

- Der er ingen tvivl om forskellen på Rafaels hånd på bolden og Spences hånd på bolden. Spence spiller for West Ham og udeholdet, mens Rafael spiller for hjemmeholdet på Old Trafford. Du ser det igen og igen på Old Trafford.

- Han (Dowd, red.) havde desværre ikke modet til at fløjte det. Du skal have mod for at være dommer her, sagde Allardyce blandt andet efter nederlaget i 3. runde af FA Cup'en. Et nederlag, der blev ekstra dyrt for den åbenmundede West Ham-manager.

Wayne Rooney brændte i øvrigt straffesparket, men havde på det tidspunkt allerede scoret det, der skulle vise sige at blive kampens eneste mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere