Rooney om De Gea: Superb

Holdkammeraterne deler store roser ud til den spanske Manchester United-målmand

David De Gea får flotte ord med på vejen af bl.a. Wayne Rooney efter stor kamp mod Fulham lørdag aften. (Foto: AP/Jon Super)
David De Gea får flotte ord med på vejen af bl.a. Wayne Rooney efter stor kamp mod Fulham lørdag aften. (Foto: AP/Jon Super)

Der var ikke meget at kritisere ved David De Geas indsats i Manchester Uniteds 1-0-udesejr over Fulham lørdag aften, og det får den spanske målmands holdkammerater til at bryde ud i velkoordineret jubel på den engelske storklubs hjemmeside.

- Han var superb. Jeg synes, han har gjort det glimrende for os de seneste uger, hvor han har lavet nogle store redninger, siger således Wayne Rooney, der erklærer, at alle i klubben støtter De Gea.

- Jeg ved, at han fik noget kritik efter Tottenham-kampen, men han havde fem-seks verdensklasse-redninger i den kamp, og det er ikke den største fejl, jeg har set. Vi står alle bag ham og støtter ham. Han er glimrende spiller for os - også i fremtiden, siger den engelske angriber.

Læs også:

Se også: Rooney skabte lys i mørket

Også midterforsvareren Jonny Evans deler roser ud til Anders Lindegaards rival, der havde flere gode redninger mod Fulham efter at have set lidt skidt ud ved Tottenhams 1-1-udligning for to uger siden.

- Han lavede nogle fremragende redninger, især den fra Ruiz, som han får styret på stolpen. Vi er vante til at se den slags fra ham. Vi tænkte ikke nødvendigvis 'stor redning', for vi er så vante til det fra ham. Jeg tror, folk undervurderer hans evner på stregen, siger Jonny Evans til Manchester Uniteds hjemmeside.

Læs også:

Se også: Avis: Sir Alex har fået nok af sine målmænd

Anders Lindegaard har længe været regnet som ligeværdig konkurrent om pladsen som Uniteds førstekeeper, men han var end ikke på bænken mod Fulham.

Meget tyder på, at balancen nu er tippet endegyldigt til fordel for De Gea - mens rygterne om et sommerkøb af Stoke-målmand Asmir Begovic tager til, bl.a. med en historie i dagens udgave af Sunday People, der sender Anders Lindegaard ud i kulden til sommer, hvis De Gea vil blive i klubben.

Men selvom De Gea jævnligt får kritik af pressen, går det ham ikke på, siger manager Alex Ferguson.

- Han er helt sikkert ikke påvirket af det. Han nød aftenens kamp, som vi - især Eric Steele (målmandstræneren, red.) - har sagt til ham, at han skal gøre det her. Det er en udfordring, og det er ikke let for en ung målmand, men han nød det i aften, lød det fra United-manageren om den 22-årige spanier efter 1-0-sejren over Fulham.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere