Topkarakterer til Lindegaard

Anders Lindegaard var blandt Manchester Uniteds bedste i går mod Liverpool

(Polfoto)
(Polfoto)

Der er ingen tvivl hos de engelske sportsjournalister og de fodboldinteressede læsere, der giver karakterer hos de forskellige medier; Anders Lindegaard var blandt Manchester Uniteds bedste, da Liverpool blev besejret 2-1 på Anfield.

På Sky Sports, der har Premier League-rettighederne i England, har eksperterne givet den danske målmand karakteren syv på ti-skalaen - lindegaard er kun overgået af Rafael, der scorede Manchester Uniteds første mål.

Læs også:

Premier League - 24. sep. 2012 - kl. 10:25 TV: Lindegaard hædret for flot redning

Det samme billede gør sig gældende hos goal.com. Her hedder karakteren blot tre på femskalaen. Her får Rafael 3.5.

På den højt respekterede engelske avis The Guardian's hjemmeside, er det brugerne, der har uddelt karaktererne. Her får Anders Lindegaard højeste karakter med 6,7 på ti-skalaen. Det gør ham til Manchester Uniteds bedste spiller på dagen i opgøret mod Liverpool.

Se mere:

Premier League - 24. sep. 2012 - kl. 07:35 TV: Lindegaard: Jeg har taget fusen på alle

Hos den lokale Manchester-avis, Manchester Evening News, er Lindegaard også øverst på skamlen, efter deres Manchester United-mand har sat tal på indsatsen hos Alex Fergusons udvalgte. Også her bruges ti-skalaen, og Lindegaard har, sammen med Rio Ferdinand, scoret sig et otte-tal med kommentaren:

- Danskeren retfærdiggjorde valget af ham med to redninger i anden halvleg, der holdte Manchester United inde i kampen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen