Giggs havde affære med svigerinde

Familien raser: Manchester United-stjernen havde otte år lang affære med brorens kone - nu er de gået fra hinanden

Ryan Giggs har vist sit sande ansigt. (Foto: PA)
Ryan Giggs har vist sit sande ansigt. (Foto: PA)

Hvis der kom pletter på Ryan Gigg's ellers så nydelige image, da affæren med Imogen Thomas ramte forsiderne, så er Manchester United-ikonet nu trukket helt ned i sølet.

Mandag kan The Sun nemlig afsløre, at waliseren igennem otte år (!) har haft en affære med sin svigerinde, Natasha Giggs.

Nyheden kom naturligvis som et chok for broren, Rhodri, der nu har givet hustruen sparket.

- Jeg var sammen med hende lørdag - jeg er ikke sammen med hende nu, siger en ulykkelig Rhodri Giggs til avisen.

Det lykkedes i første omgang Ryan Giggs at få nedlagt forbud mod, at de engelske medier kunne omtale affæren med Imogen Thomas og fodboldstjerne har formentlig håbet på, at den såkaldte 'super injunction' også ville lægge låg på hans lille 'familiehemmelighed'.

Mens den ulykkelige bror går rundt i England, forsøger Ryan Giggs at redde stumperne i ægteskabet med Stacey Cooke.

Beskidt køter
Og det kan blive svært, for nu vil Rhodri angiveligt levere 'sandheden' om sin berømte bror.

- Jeg ved, at vi har haft vores op- og nedture, men det her er det laveste, har han sagt til en ven, mens tanten, Joanna Wilson, kalder Ryan Giggs en 'beskidt køter'.

- Han har ingen moral. En ting er affæren med Imogen, men med sin brors kone. For Guds skyld. Og det har varet så længe. Vi føler alle med Rhodri, siger hun.

Også Big Brother-baben Imogen Thomas er slået ud over nyheden om, at hun ikke er den eneste, der har delt seng med stjernen.

- Jeg vil bare krølle mig sammen og dø i dag, skrev hun på Twitter, da nyheden om Giggs' seneste affære kom ud.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere