Villa-fansene er vilde med Helenius og AaB-sang

Nicklas Helenius har fået en fremragende start i Aston Villa

Nicklas Helenius er populær i Aston Villa, som det også var tilfældet i AaB. (Foto: Rasmus Baaner)
Nicklas Helenius er populær i Aston Villa, som det også var tilfældet i AaB. (Foto: Rasmus Baaner)

Nicklas Helenius er landet i Birmingham med et brag.

Han har allerede fået tildelt trøjenummer ni, scoret i flere af testkampene og hermed bidraget heftigt til, at rygterne om kollegaen Darren Bents mulige skifte til Fulham snarligt bliver realiseret.

Aston VIlla-fansene er vilde med Helenius.

Og det med god grund. Igen i går markerede den forhenværende AaB-angriber sig på ny, da med med en enkel assist og flere flotte chanceskabende bidrag havde en af hovedrollerne, da Premier League-mandskabet besejrede Wallsall i en træningskamp.

På fansitet www.villatalk.com blev der af flere supportere sat lup på danskeren under opgøret, og her var man tilfredse med det, man så.

Se også: Helenius kan skubbe Bent til Fulham

Danskeren var i begyndelsen af kampen placeret lige bag frontangriberen Christian Benteke, og den position passede tilsyneladende Superligaens vicetopscorer fra forrige sæson glimrende.

Herfra kunne han let finde plads til sig selv og kreere chancer til sine medspillere. Heraf et fornemt oplæg, der førte til Jack Grealish' scoring til 4-0, som kan ses her (40 sekunder inde i klippet).

Succesen fra tiden i Danmark synes dermed umiddelbart problemfrit overført i første omgang, men de gode præstationer er langt fra det eneste, som danskeren har bragt med sig hjemmefra.

Se også: Helenius har rygproblemer

Således har Birmingham-klubbens fanskare valgt at oversætte en nordjysk slagsang, der har iberiske aner fra "Viva Espana"-melodien.

På samme forum fremgår det, at sangteksten "Vi elsker vold og kokain - og Nicklas Helenius" er blevet direkte oversat af de engelske supportere til "we love to fight and do cocain - and Nicklas Helenius".

Danskeren har dermed allerede sat sit aftryk i Aston Villa. Både på banen og i sanghæftet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen