TV: City tangerer klubrekord med storsejr

Seks forskellige spillere scorede i storsejr for Manchester City

Yaya Touré var blandt de mange City-spillere, der kom på måltavlen lørdag. (Foto: AP)
Yaya Touré var blandt de mange City-spillere, der kom på måltavlen lørdag. (Foto: AP)

Manchester City holdt lørdag eftermiddag på mest effektive vis fast i en topplacering i Premier League, da stakkels Norwich City på Etihad Stadium blev kørt over 7-0.

Og der er i virkeligheden ikke så meget at sige til det. Der var klasseforskel mellem to hold, der i den grad hører til i hver sin ende af tabellen.

Norwich er under stregen, og City er med i spillet om Champions League-pladserne.

Det er Citys største sejr i Premier League-historien, og den tangerer klubbens største sejre i landets bedste række. I 1936 og 1968 formåede City også at vinde en kamp med disse cifre.

Se også: Bayerns vindermaskine fælder Hoffenheim til sidst



Se også: Reid drømmer om Wembley

Iøjenfaldende var det, at de syv mål blev scoret af syv forskellige spillere. Bradley Johnson satte ufrivilligt City i gang med et selvmål efter et kvarters spil.

Inden pausen havde David Silva, Matija Nastasic og Álvaro Negredo øget til 4-0, mens Yaya Touré, Sergio Agüero og Edin Dzeko blev noteret for hver en træffer efter pausen.

Og så havde hjemmeholdet endda chancer til flere mål. Pablo Zabaleta trak sig eksempelvis fri i overtiden i feltet og hamrede en ret stor chance over mål.

[[[

Rundens kampe i Premier League:

Newcastle-Chelsea 2-0 (0-0)
1-0 Yoan Gouffran (68. minut). 2-0 Loic Remy (89. minut).
Tilskuere: 51.674.

Man. City-Norwich 7-0 (4-0)
1-0 Bradley Johnson (16. minut/selvmål). 2-0 David Silva (20. minut). 3-0 Matija Nastasic (25. minut). 4-0 Alvaro Negredo (36. minut). 5-0 Yaya Touré (60. minut). 6-0 Sergio Agüero (71. minut). 7-0 Edin Dzeko (87. minut).
Tilskuere: 47.000.

Fulham-Man. Utd 1-3 (0-3)
0-1 Antonio Valencia (10. minut). 0-2 Robin van Persie (20. minut). 0-3 Wayne Rooney (22. minut). 1-3 Alex Kacaniklic (65. minut).
Tilskuere: 25.700.

Stoke-Southampton 1-1 (1-1)
1-0 Asmir Begovic (1. minut). 1-1 Jay Rodriguez (42. minut).
Tilskuere: 26.053.

West Ham-Aston Villa 0-0
Tilskuere: 34.977.

Hull-Sunderland 1-0 (1-0)
1-0 Carlos Cuellar (25. minut/selvmål).
Udvisning: Andrea Dossena, Sunderland (45.) og Lee Cattermole, Sunderland (45.)
Tilskuere: 24.677.

WBA-Crystal P. 2-0 (1-0)
1-0 Saido Berahino (44. minut). 2-0 Gareth McAuley (83. minut).
Tilskuere: 26.397.

Arsenal-Liverpool 2-0 (1-0)
1-0 Santi Cazorla (19. minut). 2-0 Aaron Ramsey (59. minut)
Tilskuere: 60.042.

Everton-Tottenham søndag 14.30
Cardiff-Swansea søndag 17.00

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere