Er David Moyes endelig ved at få fodfæste i Manchester United?
Noget kunne tyde på det, efter skotten lørdag førte sit hold frem til den fjerde sejr på stribe, da Fulham blev slået 3-1 på Craven Cottage.
Som cifrene antyder, var der klasseforskel i London, og ydmygelsen skyldes i særlig grad Fulhams indsats i første halvleg.
Se også: Lindegaard om skræk-uheld: Han vendte det hvide ud af øjneneHjemmeholdets forsvarsspillere var passive, og på den forreste del af banen var de offensive aktører uden idéer. Det samme kan ikke siges om Manchester United-mandskabet, der straffede Fulham fra første fløjt. Ikke mindst takket være et par velopagte profiler i form af Wayne Rooney og Robin van Persie.
Deres engagement og Fulham-forsvarets mangel på samme betød, at kampen reelt var afgjort inden pausen.
Bare ni minutter var der spillet, da Fulham-forsvaret kom på hælene for første gang i affæren. En velspillende Robin van Persie fandt Wayne Rooney med en dyb stikning, og uselvisk valgte angriberen at spille bolden på tværs til Alex Valencia, der sikkert eksekverede i helt fri position.
Generelt fremstod rummet bag hjemmeholdets forsvarslinje som et åbent sår, Manchester United kunne kradse i efter behag.
Se også: Beckhams søn træner med UnitedSåledes gik der kun 10 minutter, før udeholdet udbyggede føringen efter samme opskrift som ved åbningsscoringen. Adnan Januzaj leverede fornemt forarbejde og assisterede van Persie, der havde fundet et frirum bag forsvarskæden.
Alene med Fulham-keeperen, David Stockdale, svigtede hollænderen ikke og bankede med stor sikkerhed læderet i nettet.
Fulham lignede på dette tidspunkt et seriehold i opløsning, og det blev kun værre minuttet efter. United gjorde som de ville, og igen var det en vaklende forsvarslinje hos hjemmeholdet, der gav Moyes’ mandskab frit spil.
Wayne Rooney afsluttede et fint opspil med en indersidescoring få meter fra mål, og så førte favoritterne med 3-0.
Se også: Nu er Fletcher tilbage i United-trøjenAnden halvleg blev anderledes affære. David Moyes havde i pausen været tvunget til at udkiifte en skadet trio bestående af Rafael, Tom Cleverly og Johnny Evans, mens Fulhams manager, Martin Jol, med stor sandsynlighed havde brugt de 15 minutter i omklædningsrummet til at tale med store bogstaver.
Om det var det ene eller det andet, der gjorde forskellen, skal være usagt, men i al fald var kampen vendt på hovedet.
Manchester United trak sig tilbage og var langt mere passive, og efter 65 minutter gik den ikke længere. Fulham reducerede fortjent.
Scoringen var signeret af svenske Kacaniklic, der sendte et forsøg mod mål, og via en afretning strøg bolden ind bag David de Gea.
Se også: United vil udlåne 130 millioner-købMen klasseforskel fornægter sig ikke på dette niveau, og trods spilovertag og sporadiske forsøg fra hjemmeholdets side blev der aldrig spænding om resultatet.
Så mens Martin Jol nu må kigge mod nedrykningsstregen, kan kollegaen David Moyes glæde sig over, at han og sin trup er i fremgang. Og ikke mindst på vej opad i tabellen.
Dagens sejr betyder, at mestrene nu er oppe på 17 point og dermed har fået kontakt med førerfeltet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.