City hårdt ramt af skader

David Silva, Stevan Jovetic og Vincent Kompany er ude med skader, mens to yderligere er tvivlsomme til weekenden

David Silva blev skadet i Manchester Citys 5-2-sejr over CSKA Moskva i Champions League i tirsdags. (Foto: AP/Jon Super)
David Silva blev skadet i Manchester Citys 5-2-sejr over CSKA Moskva i Champions League i tirsdags. (Foto: AP/Jon Super)

Manchester City risikerer at måtte stille op uden en stribe profiler i søndagens Premier League-kamp på udebane mod bundholdet Sunderland.

Vindent Kompany og David Silva har tilsluttet sig Stevan Jovetic på skadelisten, mens midtbanespilleren Fernandinho og centerforsvareren Matija Nastasic er tvivlsomme startere efter at have pådraget sig småskader i tirsdagens Champions League-kamp mod CSKA Moskva.

Se også: TV: Se målene i Manchester Citys målorgie

David Silva blev skiftet ud i samme kamp med en lægskade og risikerer fire ugers pause, mens anfører Vincent Kompany døjer med en lårskade og først forventes klar om to uger.

Manchester City ligger nummer fem i Premier League, seks point efter førende Arsenal.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere