Ekspert: Uforståeligt stor pris at betale for Agger

Ekstra Bladet har kigget nærmere på danskernes præstationer i Premier League indtil videre

Daniel Agger og Christian Eriksen fra start i samme spillerunde for henholdsvis Liverpool og Tottenham har været et særsyn i den første del af Premier League-sæsonen.

Det skete i weekenden og er faktisk første gang i næsten to måneder, at de to storklubber tror på de to danskere.

Det har ellers ikke været den mest opløftende sæson for hovedparten af de otte danskere i Premier League.

Vicekaptajn Daniel Agger røg af holdet i flere kampe, mens Christian Eriksen startede lovende, siden røg på bænken for endelig i går at være tilbage i startformationen. Men ellers er det ikke så uventet, at hverken Anders Lindegaard, Thomas Sørensen eller Nicklas Helenius spiller en væsentlig rolle på deres respektive klubhold.

- Det mest overraskende for mig er, at Nicklas Bendtner har fået spilletid for Arsenal igen. Det er sket, fordi de har mange skader. Men han skal videre, hvis han skal spille fast igen. Der er igen tvivl om, at Arsenal til januar vil være i markedet efter en ny angriber. Derfor kan et skifte i januar ikke udelukkes, fastslår fodboldeksperten Morten Bruun.

Én kamp kostede dyrt
Han har svært ved at forstå, at Agger måtte tilbringe fem kampe ude i kulden, før Brendan Rodgers i lørdags kaldte viceanføreren tilbage.

- Daniel blev offer for den stil, Rodgers fører. Hvis noget fungerer, laver han det ikke om. Men som viceanfører havde jeg forventet, at han havde mere kredit. Det er noget af en pris, han betalte for én dårlig kamp, fastslår Morten Bruun.

Se også: Så skete det! Agger er tilbage

Han henviser til Southampton-kampen i september, hvor Aggers direkte modstander scorede målet, der betød et 0-1-nederlag.

- Det interessante i forhold til Daniel Agger og fremtiden er, hvem Brendan Rodgers vælger i Liverpools næste kamp - lokalopgøret mod Everton, fastslår Morten Bruun.

Se Ekstra Bladets vurdering af danskerne i Premier League:

Daniel Agger er den dansker, der har spillet flest minutter i årets Premier League. Men selv for ham har det været en blandet sæson. Foto: AP Sport og Spil Sådan har danskerne klaret sig i Premier League

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere