Endelig! Cornelius klar til comeback mod United

Andreas Cornelius har næsten ikke spillet for sin nye klub Cardiff grundet skader. Men nu venter der danskeren et comeback mod United

Det er ikke meget, Andreas Cornelius har haft Cardiffs røde trøje over hovedet denne sæson. Men nu vender danskeren tilbage fra sin skade. (Foto: Cardiff City FC/Pete Thomas)
Det er ikke meget, Andreas Cornelius har haft Cardiffs røde trøje over hovedet denne sæson. Men nu vender danskeren tilbage fra sin skade. (Foto: Cardiff City FC/Pete Thomas)

Cornelius har blot spillet et trecifret antal sekunder for Cardiff i Premier League siden sin ankomst. Den danske angrebsbjørn har nemlig været ankelskadet det meste af sin tid i engelsk fodbold.

Men nu rejser den danske angriber sig fra sit 'skadeshi'.

Danskeren er helt klar til et comeback. Og det bliver mod Manchester United søndag, hvis han kommer på banen.

- Jeg er klar til at spille. Min ankel er i bedring. Jeg spillede i en venskabskamp mod Yeovil uden at mærke noget til skaden, så det går bedre, siger Cornelius til Wales Online.

Se også: Cardiff-boss: Cornelius skal gradvist tilbage

Og Cornelius ser positivt på muligheden for at komme på banen mod United i weekenden.

- Jeg håber, jeg får en rolle mod United. Jeg vil gøre mit bedste og arbejde hårdt denne uge for at vise, at jeg er klar, siger danskeren.

Frustrerende og hård periode

Danskeren indrømmer, det har været en hård periode at være væk fra holdet i ti uger med en skade.

- Det er altid hårdt at se sine holdkammerater spille, når man gerne selv vil bidrage på banen uden at være i stand til at spille, siger Cornelius.

Se også: Cornelius: Jeg er sindssygt sulten

- Det var frustrende for mig, da jeg blev klar over, at jeg ville være længe ude med skaden. Men jeg har lært en masse af det, og jeg har arbejdet hårdt i styrkerummet.

Cardiff betalte boksen for danskeren, da han blev hentet i FC København i sommer. 65 millioner blev sendt til København i bytte for Cornelius.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere