Laudrup løfter pegefingeren: Ikke mere film, Chico

Den danske Swansea-manager vil ikke se sin spanske midtstopper Chico Flores filme

Swansea-manager Michael Laudrup advarer Chico Flores mod at filme (Foto: AP).
Swansea-manager Michael Laudrup advarer Chico Flores mod at filme (Foto: AP).

Swanseas Chico Flores kastede sig til jorden og tog sig til hovedet. Spanieren var blevet strejfet på halsen af Stokes Steven Nzonzi, og den tydelige overdramatisering af episoden kostede midterforsvareren et gult kort for film.

En lignende situation fik West Ham-manager Sam Allardyce til at grine af spanieren i Swanseas kamp mod London-klubben, og siden røg parret i totterne på hinanden. Men nu er det nok. Swansea-manager Michael Laudrup gider ikke se på mere skuespil fra Chico. 

- Han skal undgå det. Vi har tidligere set sager mod Gareth Bale og Luis Suarez (som begge har været beskyldt for at filme, red.), om de så var rimelige eller ej, vil jeg ikke vurdere, siger Laudrup ifølge Sky Sports og uddyber:

- Vi skal undgå det med Chico, for hvis nogen virkelig slår ham, så skal han ikke overdrive, og på den måde får modspilleren måske en advarsel, der er helt rimelig. 

Se også: Laudrup: En af de vigtigste kampe

Chico har indtil videre fået fire advarsler i denne sæson, og den næste kommer til at give ham karantæne. 

- Den position, Chico spiller, vil naturligt give ham flere advarsler end andre, men vi skal undgå, at han får flere advarsler for at filme, slutter Laudrup. 

Den spanske midtstopper får i dag muligheden for at forbedre sin opførsel på banen, når Swansea gæster Fulham kl. 16.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere