City-boss: Kun Messi og Ronaldo bedre end Agüero

Manchester City-manager Manuel Pellegrini mener, at Sergio 'Kun' Agüero er den bedste spiller i England, og i verden er det kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der er bedre

Manchester Citys Sergio 'Kun' Agüero bliver ifølge sin manager, Manuel Pellegrini, kun overgået af Messi og Ronaldo (Foto: AP)
Manchester Citys Sergio 'Kun' Agüero bliver ifølge sin manager, Manuel Pellegrini, kun overgået af Messi og Ronaldo (Foto: AP)

Sergio Agüero fik allerede som lille kælenavnet 'Kun', fordi han var vild med en japansk tegneseriefigur af samme navn. Men de seneste to måneder er det Agüero selv, der har fået sine modstandere til at ligne tegneseriehold. Angriberen har scoret 14 gange i sine sidste ti kampe, og den form får argentinerens manager, Manuel Pellegrini, til at kalde ham den bedste i England.

- Jeg sagde i sidste uge, at det kun er Messi og Ronaldo, der er bedre end Agüero. Men ingen af dem spiller i Premier League, så han er den bedste spiller i England, siger Pellegrini ifølge goal.com.

Pellegrini kendte allerede en del til Agüero, inden han fik muligheden for at blive træner for argentineren denne sommer, da chileneren blev træner i City. De to har begge en fortid i den spanske La Liga, og allerede dér var Pellegrini imponeret over den lille, tætte angriber.

- Han kom til Spanien allerede, da han var 18 eller 19 år. Han var altid en vigtig spiller for Atletico Madrid, en top-spiller, men i år arbejder han endnu hårdere og mere uden bold.

- Jeg synes, han er en mere komplet spiller nu.

Agüero kom til Manchester City i 2011 fra Atletico Madrid og har siden scoret 45 gange i Premier League i 75 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere