Liverpool-bomber ude i to måneder

Liverpool-manager Brendan Rodgers bekræfter, at topscorer Daniel Sturridge er ud med en ankelskade i de næste par måneder. 

Daniel Sturridge pådrog sig under fredagens en ankelskade, som betyder to måneders pause. (Foto: Scott Heppell/AP)
Daniel Sturridge pådrog sig under fredagens en ankelskade, som betyder to måneders pause. (Foto: Scott Heppell/AP)

Den engelske landsholdsangriber Daniel Sturridge har sammen med angrebsmakker Luis Suarez imponeret i denne sæson med hver ni scoringer i Premier League. Men i de kommende to måneder må uruguayaneren klare det alene i front, for Sturridges ankelskade er værre end først antaget. 

Således bekræfter manager Brendan Rodgers nu, at Sturridge skade koster ham to måneder på sidelinjen. En skade, som angriberen pådrog sig på træningsbanen i fredags, og som klubben nu har undersøgt og fået resultatet af. 

Se også: TV: Rent fodboldmord på Suarez i lokalderby

- Vi troede ikke, det ville være så alvorligt. Det er et stort tab for os, for han har været fantastisk, siden han kom til klubben. Vi har spillet forskellige systemer i år, og det har været fantastisk, fordi det har givet fleksibilitet. Det handler om spillerne, og vi har nogle gode til at erstatte, siger Rodgers til Sky Sports.

Liverpool må dermed undvære holdets topscorer i det kompakte juleprogram, der blandt andet tæller storkampe mod Tottenham, Manchester City og Chelsea. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer