Arsenal-legende håner United

Theirry Henry håner Manchester United i kølvandet på klubbens sportslige deroute. Ingen frygter Old Trafford mere, siger franskmanden

United har mistet deres 'fear factor' efter Sir Alex Ferguson har forladt trænersæddet, mener den tidligere Arsenal legende (Foto: AP)
United har mistet deres 'fear factor' efter Sir Alex Ferguson har forladt trænersæddet, mener den tidligere Arsenal legende (Foto: AP)

- Ingen er bange for United mere.

Sådan siger den tidligere Arsenal-bomber og legende i klubben Theirry Henry til Sky Sports.

Han peger på, at trænerskiftet fra Ferguson til Moyes har betydet, at United har mistet den aura af respekt og frygt, som tidligere omgav klubben.

Se også: United vil give Moyes mindst et år

- Når vi tog til Manchester United, vidste vi, at United ville komme ud og overfalde os. Men når jeg ser hold spille på Old Trafford nu, er de ikke engang bange.

- I gamle dage fik nogle hold ikke engang bolden over midterlinjen, men nu spiller udeholdene bolden komfortabelt rundt, siger legenden.

Se også: Blodbad i United: Ti stjerner på vej væk

I de seneste to hjemmekampe er det blevet til nederlag til både Everton og Newcastle.

Han vurderer, at medmindre de røde djævle formår at genskabe det tidligere uindtagelige fort Old Trafford, skal de engelske mestre ikke regne med at være med i titelkapløbet til foråret.

Manchester United ligger efter 15 runder på en sølle niende plads i ligaen 13 point efter førerholdet Arsenal.

Se også: Moyes erkender: Det er min skyld

0 kommentarer
Vis kommentarer