Agger: Anførerbind ikke førsteprioritet

Den danske landsholdsanfører, Daniel Agger, går ikke op i, om han skal bære anførerbindet for Liverpool.

- Det vigtigste for mig er at være på holdet. Anførerbindet er ikke min førsteprioritet lige nu, siger Daniel Agger (Foto: AP)
- Det vigtigste for mig er at være på holdet. Anførerbindet er ikke min førsteprioritet lige nu, siger Daniel Agger (Foto: AP)

Der er sået tvivl om, hvorvidt Liverpools viceanfører, danske Daniel Agger, skal bære anførerbindet, når klubben søndag gæster Tottenham i Premier League.

Liverpool-manager Brendan Rodgers har lagt op til, at stjerneangriberen Luis Suarez også er en mulighed som anfører i Steven Gerrards fravær.

Daniel Agger har ytret sin holdning til anførerbindet på klubbens egen hjemmeside, og her nedtoner han betydningen af rollen som anfører.

- Jeg skal vælges til at spille først, og så vi må vente og se. Det er egentlig ikke noget, jeg tænker over, for det er i fremtiden. Jeg tænker over, hvad der sker nu.

- Det vigtigste for mig er at være på holdet. Det er det, jeg vil. Anførerbindet er ikke min førsteprioritet lige nu. Jeg gør det, jeg gør bedst.

- Jeg spiller mit spil og tager det ansvar, jeg skal. Det er det, jeg forsøger at gøre, siger Agger.

Se også: Agger eller Suarez bliver Liverpool-anfører

Liverpool jagter i øjeblikket førerholdet Arsenal i Premier League, og derfor ville en sejr over Tottenham lune.

- Tottenham er et stærkt hold, som har hentet nogle gode spillere. Det bliver en hård kamp, men vi tror på os selv, og vi ved, at vi kan score mål. Nu skal vi bare holde målet rent.

- Vi angriber meget i denne sæson, og det er også derfor, vi scorer masser af mål. Men vi skal forsvare bedre og holde målet rent, for det er noget af det vigtigste i fodbold, mener Agger.

[[[

Resultater fra 16. spillerunde i Premier League:

Man. City-Arsenal 6-3 (2-1)
1-0 Sergio Agüero (14. minut). 1-1 Theo Walcott (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (39. minut). 3-1 Fernandinho (50. minut). 3-2 Theo Walcott (63. minut). 4-2 David Silva (66. minut). 5-2 Fernandinho (88. minut). 5-3 Per Mertesacker (90. minut). 6-3 Yaya Touré (90. minut/str.)
Tilskuere: 47.000

Chelsea-Crystal P. 2-1 (2-1)
1-0 Fernando Torres (16. minut). 1-1 Marouane Chamakh (29. minut). 2-1 Ramires (35. minut)
Tilskuere: 41.608

Everton-Fulham 4-1 (1-0)
1-0 Leon Osman (19. minut). 1-1 Dimitar Berbatov (67. minut/str.). 2-1 Seamus Coleman (73. minut). 3-1 Gareth Barry (84. minut). 4-1 Kevin Mirallas (90. minut)
Tilskuere: 33.796

Newcastle-Southampton 1-1 (1-0)
1-0 Yoan Gouffran (28. minut). 1-1 Jay Rodriguez (66. minut)
Tilskuere: 50.000

Cardiff-WBA 1-0 (0-0)
1-0 Peter Whittingham (65. minut)
Tilskuere: 26.632

West Ham-Sunderland 0-0
Tilskuere: 34.000

Hull-Stoke 0-0
Tilskuere: 23.324

Aston Villa-Man. Utd 0-3 (0-2)
0-1 Danny Welbeck (15. minut). 0-2 Danny Welbeck (18. minut). 0-3 Tom Cleverley (52. minut)
Tilskuere: 42.682

Norwich-Swansea 1-1 (1-1)
0-1 Nathan Dyer (12. minut). 1-1 Gary Hooper (45. minut)
Tilskuere: 26.876

Tottenham-Liverpool 0-5 (0-2)
0-1 Luis Suarez (18. minut). 0-2 Jordan Henderson (40. minut). 0-3 John Flanagan (76. minut). 0-4 Luis Suarez (84. minut). 0-5 Raheem Sterling (89. minut)
Udvisning: Paulinho, Tottenham (63.)
Tilskuere: 36.069

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer