Moyes: Godt United ikke hyrer og fyrer

Manchester United-manager David Moyes er glad for, at han er i en klub, hvor manageren får tillid

(Foto: Jon Super/AP)
(Foto: Jon Super/AP)

West Bromwich og Tottenham har begge fyret deres managers for nylig, og i Cardiff ligner Malky Mackay en mand, hvis job hænger i en relativt tynd tråd. Trænerfyringer er langt fra uhørt i Premier League, men den slags bekymrer David Moyes sig ikke om. 

Manchester United-manageren er glad for, at han er i en klub, der viser tillid til sin manager, ligesom hans øvrige klubber har gjort tidligere. 

- Det får mig til at indse, hvor heldig jeg har været i de klubber, jeg har været hos. Jeg arbejdede for gode folk i Preston, gode folk i Everton, og min korte erfaring i Manchester United fortæller mig, at jeg arbejder for rigtig gode folk her. Måske har nogle managers ikke været lige så heldige som jeg, siger han ifølge Sky Sports.

Se også: TV: Se United få oprejsning



Se også: United-manager lover store indkøb

Han mener, at stabilitet og tillid til chefen er nøglen bag den succes, som Sir Alex Ferguson oplevede i United, og som Arsene Wenger har nydt i Arsenal. Den slags hører dog til sjældenhederne i vore dage, men det kan være, at tendensen snart vender.

- Jo mere vi ser det, hjælper det måske klubberne med at opnå den kontrol og stabilitet, og til gengæld betyder det, at de ikke hyrer og fyrer managers lige så ofte, siger Moyes.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer