Flyvende Walcott reddede Arsenal

West Ham led nederlag på 1-3 til Arsenal, der nød godt af Theo Walcotts målfarlighed. Nicklas Bendnter var tæt på scoring i de døende minutter

Theo Walcott var flyvende, da Arsenal besejrede West Ham 3-1. (Foto: AP)
Theo Walcott var flyvende, da Arsenal besejrede West Ham 3-1. (Foto: AP)

En flyvende Theo Walcott afværgede katastrofen for Arsenal, da favoritterne på en fornem slutspurts sikrede sig en 3-1 sejr over West Ham.

Den engelske kantspiller sikrede alle tre point til udeholdet, da han med to scoringer i anden havleg vendte 1-0 til 1-2, og på den måde konsoliderede Arsenals placering i toppen af tabellen.

Længe så det dog ud til, at det ville gå anderledes i dagens dyst. West Ham lagde godt fra land i kampens begyndelse med en særdeles aktiv Matt Jarvis på venstrekanten.

Se også: Fænomenale Eriksen: Se hans første Premier League-perle

Det var også i denne side, at holdet efter 10 minutter fik tildelt et frispark tæt ved feltet, men Mark Nobles bud efter det lange hjørne blev dog afvist af en vågen Szczesny i målet..

Hjemmeholdet havde imidlertid kke kræfterne til at fortsætte takterne fra den lovende start, og mens halvlegen skred frem, bevægede Arsenal sig i samme retning. Favoritterne fik overtaget på midtbanen og dermed også kontrol over kampen.

Chancer var dog en mangelvare, og kun ved få lejligheder måtte West Hams keeper, Adrian, agere redningsmand. Tættest på var Santiago Carzola, da han forsøgte sig med et lumsk hovedstød fra kanten af feltet, men en fin redning sørgede for, at det forblev 0-0 ved pausen.

Se også: Laudrup tabte til Mourinho

Det skulle blive anderledes målrigt i anden halvleg, og allerede efter et minut kunne Carlton Cole bringe West Ham i front, da han fulgte op på en ripost, som Szczesny aldrig burde have givet.

Samme Cole havde ved flere lejligheder mulighed for at udbygge føringen, men da englænderens afslutningsevner svigtede, var det i stedet Arsenal som bragte sig tilbage i kampen.

Hjemmeholdets keeper, Adrian, havde egentlig stået en fornuftig kamp, men da Theo Walcott forsøgte sig godt tyve minutter tilbage af kampen, så den spanske målmand ikke godt ud. Bolden gik ind, selv om skuddet var placeret lige midt i målet. Dukkert til West Ham og ny energi til Arsenal.

Nu kunne Walcott pludselig det hele. Kort efter fik hjemmeholdet igen ikke ekspederet bolden ud af egen forsvarszone, og så kunne den lille kantspiller stige til vejrs og heade Arsenal på 2-1

Se også: TV: Sørensen redder straffe - og skydes i sænk

Den scoring betød, at West Ham faldt helt sammen, og få minutter senere kunne Lukas Podolski lukke kampen med et fremragende skud fra distancen. Arsenal kuinne også have lavet mål nummer fire, da Nicklas Bendtner tilkæmpede sig en fornuftig mulighed, kort efter han var kommet på banen. Desværre for danskeren gik det flotte forsøg lige forbi den fjerne stolpe.

Dermed forblev det ved 1-3, og Arsenal kan glæde sig over, at holdet overtager førstepladsen fra Liverpool. Luis Suarez og Co. kan dog tage den tilbage, hvis de vinder over Manchester City senere i dag.

[[[[[[[

Boxing Day - 18. spillerunde i Premier League:

Hull-Manchester United 2-3 (2-2)
1-0 James Chester (4. minut). 2-0 David Meyler (13. minut). 2-1 Chris Smalling (19. minut). 2-2 Wayne Rooney (26. minut). 2-3 James Chester (66. minut/selvmål)
Udvisning: Antonio Valencia, Man. Utd (90.)
Tilskuere: 24.826

Aston Villa-Crystal P. 0-1 (0-0)
0-1 Dwight Gayle (90. minut)
Tilskuere: 37.752

Tottenham-WBA 1-1 (1-1)
1-0 Christian Eriksen (36. minut). 1-1 Jonas Olsson (38. minut)
Tilskuere: 36.000

Chelsea-Swansea 1-0 (1-0)
1-0 Eden Hazard (29. minut)
Tilskuere: 41.111

Everton-Sunderland 0-1 (0-1)
0-1 Sung-Yong Ki (25. minut/str.)
Udvisning: Tim Howard, Everton (23.)
Tilskuere: 36.000

Newcastle-Stoke 5-1 (1-1)
0-1 Oussama Assaidi (29. minut). 1-1 Loïc Remy (44. minut). 2-1 Yoan Gouffran (48. minut). 3-1 Loïc Remy (56. minut). 4-1 Yohan Cabaye (66. minut). 5-1 Papiss Demba Cissé (80. minut/str.)
Udvisning: Glenn Whelan, Stoke (40.), Marc Wilson, Stoke (43.)
Tilskuere: 51.665

Norwich-Fulham 1-2 (1-1)
1-0 Gary Hooper (13. minut). 1-1 Pajtim Kasami (33. minut). 1-2 Scott Parker (87. minut)
Tilskuere: 26.811

Cardiff-Southampton 0-3 (0-3)
0-1 Jay Rodriguez (14. minut). 0-2 Jay Rodriguez (20. minut). 0-3 Rickie Lambert (28. minut)
Tilskuere: 27.929

West Ham-Arsenal 1-3 (0-0)
1-0 Carlton Cole (46. minut). 1-1 Theo Walcott (68. minut). 1-2 Theo Walcott (71. minut). 1-3 Lukas Podolski (79. minut)
Tilskuere: 34.977

Man. City-Liverpool 2-1 (2-1)
0-1 Philippe Coutinho (24. minut). 1-1 Vincent Kompany (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (45. minut)
Tilskuere: 47.351

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer