Et ægte saksespark: Her falder Huddlestones lokker

32 måneders måltørke og frisør-boykot tilendebragt for Tom Huddleston

Hull-manager Steve Bruce ser til, mens Tom Huddlestone lader den første lok falde. (Foto. Lynne Cameron/PA).
Hull-manager Steve Bruce ser til, mens Tom Huddlestone lader den første lok falde. (Foto. Lynne Cameron/PA).

Hull Citys Tom Huddlestone har aldrig været en meget målscorende midtbanespiller.

I otte sæsoner og 143 kampe for Tottenham blev det således kun til otte mål - senest 20. april 2011 i et 3-3-lokalbrag mod Arsenal.

Alene af den årsag var Tom Huddlestones første scoring for sin nye klub Hull City i lørdagens 6-0-afklapsning af Fulham en særlig begivenhed, men endnu mere fordi afroen - eller Huddlefro'en - har groet i over 32 måneder.

Under en skadesperiode i 2011 lovede den engang ganske kortklippede Huddletone at lade lokkerne gro, indtil han igen scorede et mål. Da skaden viste sig længerevarende, lavede han det oprindelige løfte om til en indsamling til fordel for kræftforskning. Kunne han indsamle £75.000, ville han ikke lade sig klippe, før han igen kom på tavlen.

Foreløbigt var det 'kun' blevet til £13.000, men den 27-årige englænder var tro mod sit løfte.

Mod Fulham lørdag lykkes det endelig for ham med et langskudsmål at indløse billet til frisøren, hvilket skabte masser af opmærksomhed.

Som legenden Gary Lineker bemærker, har de færreste frisører i Storbritannien åbent lørdag aften mellem jul og nytår.

Hulls udskiftningsbænk fandt dog hurtigt en saks frem ...

Sådan blev bænken udstyret med allerede i Tottenham-tiden, fortalte Huddlestone efter kampen.

Tom Huddlestone scorer endelig og lader den første lok falde:

Efter to et halvt år: Nu kan de klippe Huddlestone

0 kommentarer
Vis kommentarer