Mourinho: Stop så med at filme, Suárez!

Chelseas manager langer ud efter Luis Suárez efter sejren på Stamford Bridge søndag

Luis Suárez falder efter nærkamp med Azpilicueta. Straffe? (Foto: AP)
Luis Suárez falder efter nærkamp med Azpilicueta. Straffe? (Foto: AP)

LONDON (Ekstra Bladet): José Mourinho elsker at se Luis Suárez spille, han elsker Liverpool-topscorerens enorme vindervilje, men han hader at se ham filme.

Chelsea-manageren var rasende i 2. halvleg, da Suárez appellerede kraftigt for et straffespark efter en duel med Azpilicueta og Eto’o.

Han gestikulerede voldsomt ned mod den liggende Suárez og fortsatte kritikken af Liverpool-stjernen efter sit holds 2-1-sejr på Stamford Bridge.

- Suárez er en rar dreng og en fantastisk spiller. Men i dette land er der nogle værdier, som jeg også har et ansvar for at forsvare.

- Jeg er ikke englænder, og der kommer flere og flere udenlandske trænere i Premier League. England er specielt og en god ting ved dette land er, at man ikke filmer. Det er ikke godt for spillet, så stop med det, sagde José Mourinho.

Han mente ikke, at Chelseas Samuel Eto’o havde gjort noget i nærkampen, der også indbefattede Azpilicueta.

Se Mignolet fumle ved sejrsmålet





Se også: Skadet Agger-konkurrent står til røffel

Liverpool-manager Brendan Rodgers var ikke overraskende uenig. Han mente, at dommer Howard Webb godt kunne have dømt straffespark i situationen.

- Eto’o blokerer ham, og det kan dømmes, sagde Rodgers, der mente, at Eto’o også burde være straffet efter to minutter, da han gik hårdt til Henderson.

- Jeg ved godt, at vi scorer efter det frispark, men det er en vild tackling. Han rammer både knæ og skinneben og får ikke en gang rødt. Jeg synes, at det var til rødt, sagde Rodgers, der roste sit hold får at have givet alt på Stamford Bridge.

1 af 2 Suárez i nær dialog med dommer Howard Webb. (Foto: AP)
2 af 2 Luis Suárez falder efter nærkamp med Azpilicueta. Straffe? (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer