Chelsea anklaget for at presse hold til nederlag

Chelsea har en tæt relation til hollandske Vitesse, hvis tidligere ejer Mereb Jordania i går stod frem og fortalte, at Chelsea reelt ejer klubben. Det hollandske fodboldforbund vil til bunds i sagen

Chelsea efter triumfen i Europa League sidste år (Arkivfoto: AP)
Chelsea efter triumfen i Europa League sidste år (Arkivfoto: AP)

Chelsea skal i aften på besøg hos Paris SG i Champions Leagues kvartfinaler. Det bliver en hård opgave, men måske venter der dem en endnu sværere kamp udenfor banen.

Vitesse tidligere ejer Mereb Jordania stod i går frem i De Telegraaf og fortalte, at Chelsea kontrollerer Vitesse, og at englænderne ikke ønsker Vitesse i Champions League, som de var tæt på i sidste sæson, mens de også i år spiller med om placeringerne i top to.

Se også: Præsenteret i går - udlejet i dag



Se også: 11 spillere har forladt Chelsea

Det skaber en åbenlys interessekonflikt mellem Chelsea og fodbolden i sig selv, og derfor har det hollandske fodboldforbund KNVB nu proklameret, at de vil undersøge sagen til bunds. De vil undersøge ejerforholdene i Vitesse og har bedt klubben om at komme med en redegørelse.

Chelsea har de seneste år sendt mange spillere på lån i den hollandske samarbejdsklub, hvor Patrick van Aanhalt, Bertrand Traoré, Christian Atsu og Lucas Piazon i øjeblikket er på lån fra den engelske storklub.

0 kommentarer
Vis kommentarer