Disse klubber lurer på Bendtner

Et engelsk medie kæder Nicklas Bendtner sammen med klubber fra tre lande

Nicklas Bendtner har flere bejlere. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Nicklas Bendtner har flere bejlere. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Nicklas Bendtner forlader Arsenal efter denne sæson, hvor hans kontrakt med The Gunners udløber. Dermed får danskeren en gylden mulighed for at få karrieren tilbage på rette spor efter nogle magre år, hvor angriberens eskapader uden for banen har fyldt mere end spillet på grønsværen.

Spørgsmålet er bare, hvor Nicklas Bendtner skal hen.



Se også: Bendtner tog pis på sig selv i Natholdet

Hvis man skal tro Eyefootball, har den danske landsholdsspiller muligheder nok. Klubber fra England, Tyskland og Frankrig holder et vågent øje med danskeren.

Ifølge mediet er Nicklas Bendtner på blokken i Michael Laudrups tidligere klub Swansea, der har brug for en backup til Michu og Wilfried Bony. Umiddelbart virker det skifte dog ikke specielt realistisk for danskeren, der har bebudet, at han gerne vil væk fra England.



Se også: Endelig succes: Se Bendtner smadre Breinholt

Så er det straks mere sandsynligt, at Nicklas Bendtner finder et skifte til enten Freiburg eller Rennes interessant. De to klubber skulle angiveligt også have den danske angriber stående højt på listen over emner til sommerens transfervindue.

Freiburg er på 14. pladsen i Bundesligaen med fem point ned til 16. pladsen, der kan medføre nedrykning, og det er et ufravigeligt krav, at Freiburg også skal være at finde i den bedste tyske række til næste sæson, hvis en aftale med Bendtner på nogen måde skal være realistisk.



Se også: Bendtner i Parken: 'En ven af huset'

Rennes ligger en smule mere lunt i svinget i Lique 1, hvor holdet indtager en placering som nummer 12.

0 kommentarer
Vis kommentarer