Matchfakta: Chelsea-Stoke

José Mourinhos Chelsea kan generobre Premier Leagues førsteplads - det kræver blot en sejr over formstærke Stoke

Chelsea mod Stoke på Stamford Bridge plejer at være ensidige affærer, hvor hjemmeholdet trækker sig sejrrigt ud. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)
Chelsea mod Stoke på Stamford Bridge plejer at være ensidige affærer, hvor hjemmeholdet trækker sig sejrrigt ud. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)

En sejr i lørdagens sene Premier League-kamp vil give Chelsea førstepladsen tilbage.

Og det skulle der alt andet lige være en god mulighed for.

Se også: City-stjerner lægger pres på Chelsea og Liverpool

José Mourinhos mandskab er nemlig sæsonens stærkeste hjemmehold i Premier League. Ingen af de 16 kampe på Stamford Bridge indtil nu er blevet tabt, mens blot to er endt uafgjort.

Anderledes sort ser det ud for aftenens modstander Stoke. 'The Potters' er et af ligaens ringeste på fremmed græs - med blot 10 point i 16 kampe er blot tre hold dårligere end Mark Hughes' udvalgte.

Ydermere er de seneste syv indbyrdes opgør på Stamford Bridge endt med sejr til Chelsea - Stoke har ikke engang formået at score i de seks seneste.

Se også: Mourinho: Chelsea kan bruge 500 mio. på en spiller

Så selv om Chelsea må undvære skadede Samuel Eto'o og Ramires, der stadig afsoner karantæne, så er London-klubben storfavorit til at tage sejren og krybe tilbage på førstepladsen.

I hvert fald til søndag, hvor det øjeblikkelige førerhold, Liverpool, skal til West Ham.

0 kommentarer
Vis kommentarer