United vil spørge Pep Guardiola først

Selv om klubben er klar over, at det er et langskud, vil man sikre sig, at man ikke misser muligheden for at hente det absolutte topnavn

United vil sikre sig, at Pep Guardiola, som måske fik et jobtilbud af Alex Ferguson, ikke er interesset, før man taler med andre om jobbet (Foto: AP)
United vil sikre sig, at Pep Guardiola, som måske fik et jobtilbud af Alex Ferguson, ikke er interesset, før man taler med andre om jobbet (Foto: AP)

Hvor absurd og utænkeligt et ’si’ med et efterfølgende ’gracias’ end måtte forekomme, så mener The Telegraph at vide, at Manchester United ikke taler med nogen træner-emner, før Pep Guardiola er blevet hørt.

Avisen fortæller, at man i den engelske storklub er opmærksomme på, at spanieren anser netop United som en klub, han gerne vil stå i spidsen for på et tidspunkt i sin karriere.

Se også: Første store navn afviser United-job

Men man ved også, at det er et absolut langskud, når Bayern-træneren kun er 12 måneder henne i sin treårige kontrakt i München.

Alligevel skal der lægges en diskret føler ud til navnet over dem alle, for der verserer også forlydender om, at han skulle være lidt træt af tidligere Bayern-spilleres konstante, verbale indblanding i hans arbejde.

Se også: United-legende kritiserer Moyes-fyring

Da Guardiola forlod Barcelona tog han et sabbat-år, men han udtalte ved samme lejlighed, at han gerne ville forbi Premier League på et tidspunkt.

Før Bayerns kvartfinale mod United afslørede Guardiola, at han måske fik en slags jobtilbud af Sir Alex Ferguson under en middag i New York i september 2012 men havde svært ved at afkode skottens retorik.

Se også: Guardiola: Måske fik jeg et tilbud af Ferguson

0 kommentarer
Vis kommentarer