United-ekspert: Skal bruge én mia. kr. på spillere

- Jeg forventer Manchester United kommer til at bruge mange penge i sommerens transfervindue, siger 6'erens fodboldekspert Morten Bruun

Mange af Manchester Uniteds spillere er oppe i årene - eller har spillet en skuffende sæson. Der trænger derfor til udskiftning i truppen. (Foto: AP/Jon Super)
Mange af Manchester Uniteds spillere er oppe i årene - eller har spillet en skuffende sæson. Der trænger derfor til udskiftning i truppen. (Foto: AP/Jon Super)

Fyringen af David Moyes kom hverken som et bombe eller det store chok for fodboldfolket.

6'erens fodboldekspert Morten Bruun, der også er glødende United-tilhænger, har siden midt i februar påpeget nødvendigheden af, at Manchester United burde fyre David Moyes, hvis klubben hurtigst muligt skal tilbage til toppen af Premier League.

- David Moyes var fejlcastet. Han magtede ikke at løse opgaven i så stor en klub. Det virkede aldrig som om han hørte til i Manchester United. En manager skal sende klare signaler til spillerne: Her kører vi i den her retning. Nu kører vi min vej. Sådan blev følelsen aldrig under David Moyes, fastslår Morten Bruun.

Se også: Her er favoritterne til at afløse Moyes

Han ser nu frem til en enorm udrensning i spillertruppen hen over sommeren, hvor der skal bruges mange penge.

- Manchester United har sagt, de er parate til at bruge 1 mia. kr. på nye spillere. Det forventer jeg også kommer til at ske. Truppen savner markante forstærkninger. Men alle klubber og spillere ved, at Manchester United er desperate og har penge. Derfor bliver spillerne dyre, mener Morten Bruun.

Han håber, at United kvalificerer sig til Europa League, selv om der er en verden til forskel på at spille Champions League og taberturneringen - Europa League.

David Moyes er færdig i United. (Foto: AP) Sport og Spil Moyes kortlagt - så dårlig var han

- Det vil være vigtigt med europæiske kampe for United i næste sæson, selv om det 'kun' bliver Europa League, påpeger Morten Bruun.

Manchester United har ikke gode kort for at nå Europa League i næste sæson. Hvis de slutter som nummer 7 kræver det, at Arsenal slutter uden for top 4 samtidig med, at de vinder FA Cup'en. Det vil give en plads i Europa til nummer syv i Premier League.

Hvis Arsenal bliver nummer fire, vil Hull, der er Arsenals modstander i FA Cup-finalen, overtage pladsen i Europa League.

1 af 2 Morten Bruun, ekspert på 6'eren og stor Manchester United-fan: - En fyring af David Moyes var det eneste rigtige for Manchester United, påpeger han.(Foto: Rasmus Baaner)
2 af 2 Mange af Manchester Uniteds spillere er oppe i årene - eller har spillet en skuffende sæson. Der trænger derfor til udskiftning i truppen. (Foto: AP/Jon Super)
0 kommentarer
Vis kommentarer