Ekspert: De skal forstærke Liverpool

TV3 Sports Peter Kjær kommer med sit bud på, hvem Liverpool skal skille sig af med og hvem de skal købe frem mod næste sæsons udfordringer

Southamptons Adam Lallana ville pynte på Anfield, vurderer Peter Kjær. (Foto: PA)
Southamptons Adam Lallana ville pynte på Anfield, vurderer Peter Kjær. (Foto: PA)

Selvom man er måske kommende, engelsk mester, er der alligevel ting, som sagtens kan blive bedre, når den nye sæson losse i gang med Premier League- og Champions League bold på Anfield.

Det mener TV3 Sports fodboldekspert Peter Kjær i hvert fald. Og det betyder, at der skal handles ind og smides ud, hvis Brendan Rodgers skal nå langt i alle turneringer.

Men inden Kjær giver sit bud på, hvem der skal smides på lossepladsen, og hvem der skal ind på Anfield, kommer den tidligere topmålmand med en hård kritik af Liverpools defensiv. Den mener danskeren nemlig ikke er klar til Champions Leagues klassemodstandere.

Mourinho og Rodgers uenige efter PL-brag

- De kan blive straffet defensivt. Det bliver de også i Premier League, og skulle de blive mestre, bryder de med det man siger; 'forsvaret gør en til mester', lyder det fra Peter Kjær, som ikke lægger fingrene i mellem i vurderingen af Liverpools defensiv.

- De har forsvaret dårligt. Selvom de står dybt og har et godt resultat, har de trukket sig lidt tilbage. Alligevel har modstanderen haft nemt ved at skabe chancer, typisk på indlæg i feltet. De har givet mange chancer væk i feltet, siger han og fortsætter:

Willian afgør: Mourinho i vildt jubelløb!

- Det er svært at forklare hvorfor. Den enkelt spiller vælger mange gange den forkerte løsning. Når Skrtel forsvarer, så føler jeg, han laver straffespark hver gang, fordi han koncentrerer sig for meget om manden. Han havner nogle gange med ryggen til spilsituation. Alle har forsvaret utroligt dårligt på indlæg. Mange gange står de på flade fødder og den forkerte side. Det er hele paletten af fejl. Også på standardsituationer, konstaterer Kjær, der uanset om det lykkes at sikre titlen eller ej, forudser store problemer, når der står europæisk topfodbold på programmet efter sommerferien.

Hør Liverpool-fansene for fuld udblæsning

- Hvis ikke defensiven forbedres, bliver de straffet i Champions League, siger Peter Kjær, der herunder giver sine bud på, hvem der skal ind og ud af svingdøren på Anfield i løbet af sommerens transfervindue.







nada

0 kommentarer
Vis kommentarer