De kan overhale van Gaal indenom i United

Argentiner og tysker fortsat med helt fremme i spillet om den ledige Manchester United-manager-stilling

Diego Simeone har siden december 2011 vundet Europa League (3-0 over Athletic Bilbao i finalen), Super Cup'en (4-1 over Chelsea) og Copa del Rey (2-1 over Real Madrid). Lige nu styrer han målrettet Atlético frem mod det spanske mesterskab og muligvis også Champions League-finalen. (Foto: AP)
Diego Simeone har siden december 2011 vundet Europa League (3-0 over Athletic Bilbao i finalen), Super Cup'en (4-1 over Chelsea) og Copa del Rey (2-1 over Real Madrid). Lige nu styrer han målrettet Atlético frem mod det spanske mesterskab og muligvis også Champions League-finalen. (Foto: AP)

Adskillige eksperter har allerede med pegefingeren tappende på næsen erklæret Louis van Gaal som ny Manchester United-manager, når sæsonen er slut.

Men måske skal hollænderen ikke tage noget for givet, selvom han allerede har været i dialog med de 20-dobbelte mestre.

Måske har den engelske storklub endnu ikke lukket ned for muligheden for at hive et andet stort navn til Old Trafford.

Ifølge velinformerede Sky Sports bliver der fortsat talt om Jürgen Klopp, selvom tyskeren i sidste uge blankt afviste.

Se også: Wenger frygter manager-fremtid: Ingen gider jobbet



Se også: Ekspert: Sådan vil van Gaal forandre United

Men endnu mere interessant er Diego Simeone. Argentineren, der i denne sæson har ført Atlético Madrid frem som det bedste bud på en spansk mester samt Champions League-semifinalen. En sådan succes går ikke ubemærket hen i en kriseramt storklub, der leder efter lederevner, talent, karisma og udstråling. Egenskaber Simeone behersker.

Én ting kan han dog ikke prale med sammenlignet med van Gaal: Erfaring.

Hollænderen har simpelthen et cv, der får Simeone til at ligne en syvårig dreng på den første skoledag. Tre hollandske mesterskaber (Ajax), to spanske (Barcelona), et hollandsk mere (AZ) og to tyske (Bayern München), tre pokaltitler i henholdsvis Holland, Spanien og Tyskland, UEFA Cup'en i 1992 med Ajax og Champions League i 1995 med samme klub.

Her fejlede Moyes i United

Fem punkter: Her fejlede Moyes i Man Utd

Ryan Giggs åbnede som midlertidig manager med en 4-0-sejr i weekenden og skal bestemt heller ikke udelukkes.

Tidligere har mastodonter som Carlo Ancelotti, José Mourinho og Josep Guardiola alle været ude og afvise, at de takker ja, hvis de bliver spurgt.

0 kommentarer
Vis kommentarer