Skør Cardiff-ejer skyder atter mod Cornelius-køb

Cardiff-ejeren er igen ude med riven over for Malky Mackay, der har brugt for mange penge for dårligt. Blandt andet på Andreas Cornelius

Andreas Cornelius i Cardiff-trøjen (Foto: AP)
Andreas Cornelius i Cardiff-trøjen (Foto: AP)

Andreas Cornelius vil i lang tid stå som det ærgerlige symbol på Cardiffs sæson i Premier League 2013/14. Det er ikke første gang, han bliver brugt som eksemplet på dårlig købmandsskab af den tidligere manager Malky Mackay.

Den noget kontroversielle Cardiff-ejer, Vincent Tan, er mest af alt sur på Malky Mackay, men bruger altså Cornelius som ammunition i den pistol, han sigter mod sin tidligere manager.

- Jeg gav ham et stort budget, og han brugte det på de forkerte folk. Vi skulle have en førsteangriber, og vi købte en 20-årig og gav ham 400.000 kroner om ugen.

- Vi betalte mere end 90 millioner kroner. De reporterede 70 millioner kroner er ikke det rigtige tal. Det var over 90 millioner. Og hvad så? Han spillede stort set aldrig. Hvorfor betale så meget for en førsteangriber, betale ham 400.000 om ugen, mere end Craig Bellamy, og så ikke bruge ham fra start?, siger Vincent Tan til Sky Sports.

Se også: Aktionærer raser: Så meget tabte Cardiff på Cornelius



Se også: Excentriske Tan ville give ulovlig bonus

Vincent Tan går så langt som til at pille kreditten for oprykningen fra Malky Mackay, som ifølge Tan ikke havde præsteret, før han kom til Cardiff. Men det er især beslutningerne uden for banen, der får hug af den malaysiske ejer, som ikke mener, han har fået nok ud af sine investeringer.

- Dumme beslutninger. Skulle det være en manager, der ved, hvordan man driver en forretning? Folk spørger, hvorfor jeg er gal. Ville du ikke være det, hvis du ansatte en, og det her var præstationen, spørger Tan retorisk.

Cardiff endte med at rykke ned med Ole Gunnar Solskjær ved roret.

0 kommentarer
Vis kommentarer