Van Gaal: Mourinho er jaloux

Den nye Manchester United-manager har stadig kontakt til José Mourinho, der ser op til den hollandske træners pragtliste af arbejdsgivere

José Mourinho har allerede haft fat i Louis van Gaal. (Foto: Hollandse Hoogte)
José Mourinho har allerede haft fat i Louis van Gaal. (Foto: Hollandse Hoogte)

Ajax, Barcelona, Bayern München, Holland og Manchester United. Louis van Gaals liste af arbejdsgivere er imponerende, og det er den også for hans tidligere elev José Mourinho, der selv har en prangende karriere bag sig.

Se også: Hårde ord mod Van Gaal: Han er som Hitler

Van Gaal og Mourinho arbejdede sammen i Barcelona, og de holder stadig kontakten ved lige, hvorfor Louis van Gaal fortalte den portugisiske Chelsea-manager om sit nye job som nummer et.

Se også: Van Gaal vil være mester med det samme

- Mourinho var den første, jeg sms’ede. Og han var den første, der svarede mig. Han sagde, at han var jaloux på min liste af klubber, siger Louis van Gaal ifølge The Telegraph.

Se også: Shop-amok i Man Utd: Van Gaal får milliarder til indkøb

José Mourinho var selv en af emnerne til Manchester United-jobbet, da Alex Ferguson stoppede inden sæsonen, men det blev David Moyes, som Ferguson valgte at pege på. Længe forlød det ellers, at Mourinho var mere end klar på at tage over efter Alex Ferguson.

0 kommentarer
Vis kommentarer