Han har ikke spillet ret meget fodbold det seneste halvandet års tid, men man kan ikke komme udenom, at Nicklas Bendtner er et af Danmarks største fodboldnavne, og derfor er der også mange, der med stor interesse følger med i, hvornår den nu forhenværende Arsenal-angriber har en ny klub på plads. Og det bliver snart, fastslår Bendtners rådgiver Elisa Lykke.
To tyske klubber bejler til Bendtner- Det nærmer sig, at vi kan melde noget ud. Det skrider langsomt fremad, og vi har fået nogle spændende tilbud. Vi er i en meget priviligeret situation med Nicklas, for mange er bekendte med hans kvaliteter. Det er dog vigtigt at uderstrege, at vi også er tålmodige, og derfor vil vi heller ikke sætte en dato på. Men selvfølgelig er det også i Nicklas' interesse, at det kommer på plads så tidligt som muligt, siger Elisa Lykke til tipsbladet.dk.
Hun ser det ikke som noget problem, at Nicklas Bendtner mildt sagt ikke er i kampform - sidst danskeren spillede en kamp, var da Danmark mødte England på Wembley i starten af marts.
Nicklas mere værd end Julie- Det er rigtigt, at han ikke har spillet så mange kampe, men han har jo trænet, og det har han gjort på et meget højt niveau, fastslår Elisa Lykke.
Nicklas Bendtner har været rygtet til et par klubber i England, og i dag skriver vi i Ekstra Bladet, at angriberen også er på blokken i Stuttgart og Frankfurt.