Liverpool henter VM-spiller

Liverpool fortsætter indkøbsfesten med sommerens tredje nyerhvervelse

Adam Lallana er på plads i Liverpool. (Foto: AP)
Adam Lallana er på plads i Liverpool. (Foto: AP)

Der er godt gang i svingdøren på Anfield denne sommer.

Her er manager Brendan Rodgers i gang med at forstærke truppen til de udfordringer, som venter efter sommerferien i både Premier League og Champions League.

Se også: Klub-tilbud: Her kan du spille, Suárez

Emre Can og Rickie Lambert er allerede på plads, og tirsdag bekræfter Liverpool, at også den engelske landsholdsspiller Adam Lallana er trukket i den røde trøje.

Lallana, der var en del af den engelske VM-trup, havde en stor sæson for Southampton, og har været en af de mest eftertragtede engelske spillere.

- Forhåbentlig falder jeg hurtigt til, og jeg vil gøre mit bedste i al min tid her, siger han til Liverpools officielle hjemmeside.

Se også: Derfor vil Suárez vælge Barca

- Jeg håber, at jeg kan tilføre noget til holdet, og jeg håber, at vi kan vinde trofæer, mens jeg er her. Det er derfor, jeg er her - for at få succes, fastslår Adam Lallana.

Liverpool oplyser hverken pris eller længden på kontrakten, der dog beskrives som 'langvarig'.

Mens Liverpool  forstærker sig, betaler Southampton en høj pris for sidste sæsons succes.

Se også: Her er Liverpools vilde indkøbsliste

Således har 'The Saints' udover Lallana, Lambert og Luke Shaw også mistet manager Mauricio Pocchetino til Tottenham, ligesom den kroatiske forsvarer Dejan Lovren også meldes på vej væk fra sydkysten.

0 kommentarer
Vis kommentarer