Medie: van Gaal skrotter United-legender

Engelske The Telegraph spekulerer i, at Manchester Uniteds nye manager, Louis van Gaal, har tænkt sig at droppe to tidligere United-spillere som assisterende trænere

. (Foto: AP/Wong Maye-E
. (Foto: AP/Wong Maye-E

Manchester Uniteds slagne VM-spillere vender snart tilbage til klubben for at gennemgå en række fysiske tests inden starten på den kommende sæson.

Men det er ikke det eneste, der kommer til at foregå bag Old Trafford. For den nye manager, Louis van Gaal, skal så småt sætte sin trænerstab sammen.

Det er allerede bestemt, at Ryan Giggs bliver assisterende manager og skal hjælpe direkte til på træningsbanen.

Se også: Her er United-legendes nye klub

Men en af de såkaldte 'first team coaches' (en art assisterende træner) kan snart være fortid.

Den 37-årige tidligere Manchester United-legende Phil Neville bliver måske siet fra af van Gaal. Det spekulerer det engelske medie The Telegraph i.

Det var den forhenværende manager, David Moyes, der ansatte Phil Neville for et år siden, men avisen mener ikke, at Neville denne gang vil få en rolle på førsteholdet.

van Gaal har allerede foretaget noget af sit 'oprydningsarbejde' i klubben.



Sidste år var Nicky Butt assistent for Ryan Giggs, der blev ansat som manager for de sidste fire kampe i sæsonen. Men nu er Butt skiftet ud af van Gaal med hollandske Marcel Bout, der tidligere har været i blandt andet Bayern München.

Den rokade betyder, at Butt ryger tilbage som ungdoms- og reserveholdstræner i klubben.

Ikke nok med det har van Gaal allerede sparket målmandstræneren Chris Woods ud og erstattet ham med Frans Hoek, der ligesom van Gaal og Bout er hollænder.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer