Arteta: Özil bedre i denne sæson

Den spanske midtbanespiller mener ikke, at Mesut Özil er blevet behandlet ordentligt i løbet af sin første sæson i Arsenal

Mesut Özil får opbakning fra holdkammeraten i Arsenal Mikel Arteta (Foto: AP)
Mesut Özil får opbakning fra holdkammeraten i Arsenal Mikel Arteta (Foto: AP)

Da Arsenal valgte at betale ca. 370 millioner kroner for Mesut Özil på sidste dag af transfervinduet, var der mange fans, der jublede højlydt. Men i løbet af sæsonen stilnede jublen af, og den tyske midtbanespiller modtog mere og mere kritik.

Nu tager kollegaen Mikel Arteta dog Özil i forsvar.

Se også: Arsenal-kaptajn afviser klubskifte

- Det er forståeligt, at man har store forventninger til en spiller, der bliver hentet for så mange penge, men det er, som om at alle glemmer hans start i klubben, siger Arteta til Goal.com.

- Forventningerne bunder måske også i, at Arsenal ikke tidligere har betalt den slags penge for en spiller. Han har ikke været i den situation før, men jeg synes, at han har klaret presset rigtig godt, fortæller Arteta.

Se også: Top-10: Her er VMs hurtigste og langsomste

Den spanske midtbanespiller har samtidig store forventninger til næste sæson, hvor Özil får selskab af Alexis Sanchez, der netop er kommet til klubben for ca. 300 millioner.

- Nu ved Mesut, hvad der venter ham. Han er virkelig afslappet, og jeg er sikker på, at han vil gøre det endnu bedre i næste sæson, udtaler Arteta.

0 kommentarer
Vis kommentarer