Lindegaard glad for ny målmandstræner

Anders Lindegaard har fået ny målmandstræner i Manchester United, og han ser frem til samarbejdet med hollandske Fransk Hoek

Anders Lindegaard har hørt meget godt om klubbens nye målmandstræner (Foto: AP)
Anders Lindegaard har hørt meget godt om klubbens nye målmandstræner (Foto: AP)

Louis van Gaal er officielt tiltrådt i Manchester United, og med sig til Old Trafford har hollænderen taget en række af sine mest loyale væbnere. En af dem er målmandstræner Frans Hoek, der skal klæde David de Gea, Anders Lindegaard og de øvrige Manchester United-målmænd på til den kommende sæson.

Se også: Van Gaal pimper med 'Sir Alec' ...

Se også: Van Gaal pimper med 'Sir Alec' ...

Og Anders Lindegaard ser frem til samarbejdet med den hollandske målmandstræner.

- Ja, helt sikkert. Jeg ser frem til samarbejdet med Van Gaal og med Fransk Hoek. Jeg har hørt en masse gode ting, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med dem begge, siger Anders Lindegaard til Manchester Uniteds website og roser hans tidligere målmandstræner Chris Woods, der forlod klubben sammen med David Moyes.

- Det var kort tid, vi fik sammen med Chris Woods, men vi nød virkelig at arbejde sammen med ham - det gjorde jeg i hvert fald. Men bare det at se på Frans Hoeks' resultater, og hvad han har udrettet med de forskellige målmænd, han har haft, taler for sig selv. Alle ville være begejstrede over at arbejde sammen med ham, og jeg ser frem til at komme i gang.

Frans Hoek har tidligere været målmandstræner for stjerner som Edwin van der Sar, Victor Valdes og Pepe Reina.

0 kommentarer
Vis kommentarer