Medier enige: Stortalent klar for Arsenal

Ifølge flere engelske medier har Southampton-profilen Calum Chambers bestået sit lægetjek i Arsenal

Southampton-profilen Calum Chambers er angiveligt klar til at tørne ud for Arsenal inden længe. (Foto: AP)
Southampton-profilen Calum Chambers er angiveligt klar til at tørne ud for Arsenal inden længe. (Foto: AP)

Southampton er i gang med et større udsalg forud for den kommende Premier League-sæson, og nu synes endnu en profil tabt.

Klubbens tilhængere måtte se langt efter Calum Chambers i fredagens test mod Bournemouth, og ifølge BBC skyldes afbuddet et lægetjek i Arsenal.

Se også: Arsenal vil betale 150 mio for stortalent  

Flere engelske medier beretter lørdag, at Chambers har bestået lægetjekket, men den endelige pris diskuteres heftigt.

Ifølge Daily Mirror har London-klubben måtte slippe syv millioner pund, mens The Star melder 12 millioner pund. Også Southern Daily Echo mener at kende transferprisen, og her melder man om hele 16 millioner pund.

Se også: Avis: Gerrard får superløn i ny kontrakt  

Foruden Chambers skulle Arsenal ligeledes jagte Morgan Schneiderlin i Southampton. Endnu er intet dog meldt ud.

0 kommentarer
Vis kommentarer