TV: City smadrede Milan i testkamp

Manchester City var alt for stærke, da det engelske mesterhold i nat mødte AC Milan til en testkamp som en del af turneringen International Champions Cup. Englænderne vandt 5-1.

Milan scorer deres enlige mål i nedsablingen mod Manchester City, der formåede at score hele fem gange (Foto: AP)
Milan scorer deres enlige mål i nedsablingen mod Manchester City, der formåede at score hele fem gange (Foto: AP)

AC Milan er ved at rejse sig igen efter en svær sidste sæson. Filippo Inzaghi har afløst Clarence Seedorf i spidsen for holdet, og noget tyder på, at der fortsat er et stort arbejde for Inzaghi at gøre med få det gode spil retur i klubben.

I nat spillede Milan nemlig holdets anden kamp ved den store turnering International Champions Cup i USA, hvor en række europæiske topklubber er draget over Atlanterhavet for at spille en række testkampe som en del af turneringen, og således skulle holdet i nat møde Manchester City, men det blev en ensidig affære. City vandt med hele 5-1.

Se også: City-spillere udvandrer fra kamp efter racisme

Se også: Pinligt test-nederlag til Manchester City  

Stevan Jovetic scorede to mål for City, mens Alex Sinclair, Jesus Navas og Emmanuel Iheanacho hver scorede ét mål. Sulley Muntari scorede Milans mål.

De to holds kommende modstander i turneringen er for begges vedkommende Liverpool. På torsdag er det Manchester Citys tur, mens Milan må vente til søndag med at møde det engelske mandskab.

Se Jovetic' scoring herunder og alle målene i toppen af artiklen
 

0 kommentarer
Vis kommentarer