Everton køber belgisk angrebs-komet

Romelu Lukaku skriver under på femårig kontrakt med Liverpool-klubben

Romelu Lukaku får nu en permanent kontrakt med Everton. (Foto: AP)
Romelu Lukaku får nu en permanent kontrakt med Everton. (Foto: AP)

Det har i sandhed været et par gode dage for Everton.

Tirsdag meddelte klubben, at stortalentet Ross Barkley har forlænget sin kontrakt med fire år, og onsdag er der mere godt nyt for de blåblusede.

En lang række engelse medier skriver således, at Everton er nået til enighed med Chelsea om et køb af  den belgiske VM-angriber Romelu Lukaku.

Se også: Everton forlænger med engelsk VM-spiller

Lukaku, der i sidste sæson scorede 16 mål som lejesvend for 'The Toffees' , koster angiveligt i omegnen af 235 mio. kroner og kan se frem til ugeløn på mere end 700.000 kroner.

Se også: Find kalenderen frem: Her er det nye Premier League-program

- Det er tid til at skrive et nyt kapitel, skriver Lukaku på Twitter med hentydning til skiftet, som forventes at blive officielt i løbet af onsdag eller torsdag.

Romelu Lukaku skiftede fra Anderlecht til Chelsea i 2011 for knap 170 mio. kroner, men nåede kun 15 kampe for London-klubben.

Se også: Succesfuld spanier får fem år mere som Everton-træner

Se også: Succesfuld spanier får fem år mere som Everton-træner I 2012-13 sæsonen var han udlejet til WBA.

0 kommentarer
Vis kommentarer