Redknapp: Sandro i hus, men Borini lykkedes ikke

QPR-manager Harry Redknapp bekræfter til BBC, at klubben har sikret sig Sandro. Men klubben er også gået glip af flere transfermål

Den engelske manager Harry Redknapp er kendt for sine vindue-interview på transfervinduets sidste dag. Denne mandag har de mange interesseret dog spejdet forgæves efter et interview med "'Arry" fra dennes bil. Det betyder dog ikke, at QPR-manageren ikke har haft tid til at fortælle lidt om, hvordan dagen er forløbet.

Se også: Liverpool-stopper udlejet til Sunderland

Harry Redknapp har nemlig talt med BBC Radio, og han fortæller, at en aftale er på plads med brasilianske Sandro, som hentes i Christian Eriksens Tottenham.

- Vi har fået Sandro fra Tottenham. Vi har også forsøgt at et par andre spillere, og vi forsøgte virkelig at få fat i Jermain Defoe. Han ville rigtig gerne hertil, men Toronto ville ikke slippe ham her før playoffs (i den amerikanske Major League Soccer, red.). Vi ville også gerne have Fabio Borini, men hans lønkrav var langt over, hvad vi kan betale, siger Harry Redknapp til BBC.

Se også: Redknapp jagter tre QPR-indkøb

Han fortæller endvidere, at han tror på, at QPR har en god chance for at blive i Premier League. På trods af, at det ikke lykkedes at erstatte angriber Loic Remy.

0 kommentarer
Vis kommentarer