I sidste sekund: Southampton henter Salzburg-stjerne

Southampton nåede i absolut sidste øjeblik at sikre sig den senegalesiske offensivspiller Sadio Mane i Red Bull Salzburg

Sadio Mane (midten) skal nu begå sig i Premier League. (Foto: Kerstin Joensson/AP)
Sadio Mane (midten) skal nu begå sig i Premier League. (Foto: Kerstin Joensson/AP)

Ledelsen i Southampton brugte samtlige sekunder af transfermarkedet til at fuldende truppen. Først sikrede man sig Toby Alderweireld på en lejeaftale i Atletico Madrid, men belgieren blev ikke det sidste nye ansigt hos Saints.

Klubben bekræfter således, at man har købt den senegalesiske landsholdsspiller Sadio Mane fra Red Bull Salzburg, og manager Ronald Koeman er rigtig godt tilfreds med klubbens nyindkøb.

- Jeg så ham spille i sidste sæson, og jeg var imponeret over hans kvaliteter og den fysik, han viste. Han kan spille forskellige postionerne i angrebet. Han kan spille til højre, til venstre og også som nummer 9. Det er utroligt, så mange mål han har scoret fra sin position, og jeg håber, at han vil gøre det samme for os, siger Koeman til klubbens hjemmeside.

Se også: Rodgers: Lambert-indskiftning ændrede kampen

Sadio Mane har underskrevet en fireårig kontrakt med Southampton.

Samtidig skifter den belgiske forsvarsspiller Toby Alderweireld fra Atletico Madrid til Southampton på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Premier League-klubben West Ham nåede også lige præcis at forstærke truppen yderligere, inden transfervinduet smækkede i. I den franske storklub Marseille har London-klubben sikret sig den franske midtbanespiller Morgan Amalfitano, der således bliver West Hams niende nye spiller.

Se også: Koeman: Liverpool meget stærkere i år

0 kommentarer
Vis kommentarer