I sidste time: Så dyr bliver Falcao for United

- Nu vil jeg takke Gud for det her. Jeg er meget glad, siger Manchester Uniteds nye colombianske angrebsstjerne

Radamel Falcao ankommer til Manchester Uniteds træningsanlæg Carrington. (Foto: All Over)
Radamel Falcao ankommer til Manchester Uniteds træningsanlæg Carrington. (Foto: All Over)

Manchester United måtte gøre brug af en dispensation, før den åreladede kæmpe kunne lande en af sommerens største handler i engelsk fodbold. Først klokken 01.30 lokal tid blev de sidste underskrifter sat, og Monacos Radamel Falcaos skifte på en lejekontrakt blev en realitet.

Britiske aviser som Mirror, Guardian og Daily Mail spekulerer lystigt i aftalens indhold, som gør den colombianske landsholdsholdsangriber til den bedst betalte spiller i Manchester United.

Bred enighed er der om, at selve lejeaftalen står i seks millioner pund (ca. 56,5 millioner kroner) for en enkelt sæson med en option for at købe ham næste sommer. Prisen på optionen varierer fra 330-430 millioner kroner alt afhængigt af medie.

Det slående punkt for at få Falcao til at forlade sit skattely i Monaco var lønnen. I Frankrig tjente han små 100 millioner kroner netto om året, hvilket han gerne ville fortsætte med.

Se også: Uniteds indkøbs-politik hånet: Se de absurde opstillinger

Engelske klubber blev derfor tilbud ham til en ugeløn på 345.000 pund (3,25 millioner kroner), så han efter engelsk skat kunne bevare sin hidtidige nettoløn på ca. 200.000 pund om ugen.

Så dyr blev colombianeren trods alt ikke. Flere britiske medier skriver, at Manchester United fik en smule rabat, og Falcao derfor må nøjes med en ugeløn på omkring 275.000 pund (2,6 millioner kroner). Resten af nettolønnen dækkes formentlig af Monaco.

Se også: Van Gaal henter hollandsk VM-profil til United

Angriberen tjener dog stadig mere end anfører Wayne Rooney og bliver dermed Manchester Uniteds bedst betalte spiller.

Lidt efter kl. 18.00 engelsk tid landede Falcao med privatfly i Manchester, men der skulle gå over syv timer, før lægetjek og forhandling om personlige forhold var overstået.

Først ud på natten kom ovenstående tweet, og Radamel Falcao kunne sige pæne ord til Manchester Uniteds hjemmeside:

- Jeg er meget glad for at være en del af denne store klub. Jeg har ventet længe på dette øjeblik i løbet af sæsonen.

- Ja, det var en meget lang dag. Den var hård, svær. Vi ventede indtil sidste øjeblik, men jeg mistede ikke troen. Nu vil jeg takke Gud for det her. Jeg er meget glad, siger angriberen.

Se også: Vinduet er lukket: Her de 10 dyreste handler

Se også: Transfer-cirkus! Sådan sluttede et brag af en dag

0 kommentarer
Vis kommentarer