TV: Scorede de lige det bedste tiki-taka-mål nogensinde?

West Ham udnyttede landskampspausen til at spille træningskamp og måske lave et af de flotteste mål nogensinde

Bare fordi der er landskampspause, kan der godt blive lavet lækre mål i de klubber, der ikke har sendt alle deres spillere afsted.

Det beviste Premier League-klubben West Ham, da de torsdag spillede træningskamp mod Championship-klubben Ipswich Town.

For mens den blot 20-årige kantspiller Mathhias Famino troede, han skulle stjæle overskrifter med sine fire mål, så er det West Hams mål til 3-1 scoret af Diafra Sakho, der fylder dagen derpå.

I et helt sublimt opspil, orkestreret af den England-tilbagevendte Alex Song (udlånt fra FC Barcelona), spiller West Ham-spillerne bolden lynhurtigt gennem Ipswich-kæderne. Ikke bare med almindelige pasninger, men med bag-om-hælen afleveringer mellem Ravel Morrison og Alex Song, så Sakho til sidst bare kunne trille bolden i det tomme mål.

- Jeg tror, at jeg, Song og Sakho scorede det bedste mål, du nogensinde vil se i WHU (West Ham United, red.)

Målet minder en del om det sublime hold-mål, Arsenal scorede i Premier League sidste sæson, og som blev kåret til årets bedste. Men er West Hams bedre?

Se de to mål herunder og deltag i afstemningen.

Her er West Hams vilde mål herunder

Jack Wilshere  scorer efter overmenneskeligt pasningsspil

0 kommentarer
Vis kommentarer