Nani: Moyes blokerede mit skifte

Nani forlod denne sommer Manchester United, men havde det været op til den portugisiske landsholdsspiller, var det allerede sket for et år siden.

Nani (Foto: AP)
Nani (Foto: AP)

Da manchester United i sommerens transfervindue lykkedes med at hente forsvarsspilleren Marcos Rojo i Sporting inkluderede handlen, at portugisiske Nani blev sendt den modsatte vej på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Nani var i de seneste sæsoner gledet ud af startopstillingen i Manchester United, og nu afslører han, at det han var kørt fast og meget gerne havde skiftet klub i sidste sæson men at manager David Moyes forhindrede skiftet.

- Det har været en drøm at spille for Manchester United, men jeg fik et dyk i formen. Det er svært at spille godt, når du ikke er glad.

- Jeg modtog masser af tilbud fra Tyrkiet, England og Spanien i den seneste sæson. Der var dialog med Manchester United, men Moyes ville ikke lade mig skifte, siger Nani i følge Manchester Evening News

Nu er Nani tilbage i Sporting, hvorfra han blev hentet til Manchester i 2007. 27-årige Nani glæder sig over skiftet og ser frem til at sparke nyt liv i karrieren.

- Jeg føler ikke, det er et skridt tilbage. Jeg havde andre muligheder, men jeg besluttede mig for at spille her. Det var mig eget valg.

I Portugal er der spillet tre runder i ligaen, og Sporting har ikke fået den bedst tænkelige start, da det kun er blevet til en sejr og to uafgjorte.

0 kommentarer
Vis kommentarer