TV: Her er Premier League-målet, du skal se

Et godt gammeldags tordenhug op under overliggeren fra cirka 22 meter. Det var sådan, Enner Valencia skød sig ind i Premier League

Hull og West Ham gav sen underholdning til sportsfolket, da de mødtes i mandagens Premier League-kamp.

Det intense 2-2-opgør bød på flere specielle øjeblikke, men intet kan toppe situationen, hvor ecuadorianske Enner Valencia svingede sin hammer for 'The Hammers' og udlignede Hulls 1-0 føring.

Valencias drøn med højrepoten er et af de slags mål, der er værd at se igen og igen og fra alle mulige vinkler. Som solopræstation kan den sagtens komme i spil blandt sæsonens bedste scoringer.

Ifølge en opgørelse hos den engelske avis Daily Mail blev målet scoret fra 24 yards (cirka 22 meter) med en hastighed på næsten 113 kilometer i timen, og fra bolden slap støvlen på Valencia, og til den drønede ind bag Allan McGregor i Hull-målet, gik der bare 0,7 sekunder.

Se scoringen og de tre andre mål i klippet herunder

Se også: Rio Ferdinand: Pinligt at spille under Moyes

Se også: United-legende: Terry vil altid være den største idiot

Hull bragte sig dog i front igen ved Mohamed Diame, inden et Curtis Davis selvmål udlignede til slutresultatet 2-2. Det var dog lige ved at blive til alle tre point til West Ham dybt inde i overtiden, da Christian Eriksens tidligere Tottenham-holdkammerat Michael Dawson måtte redde på stregen for Hull.

- Hvilket mål af Enner Valencia. Jeg tror, alle kan se, hvorfor vi købte ham, West Ham-manager Sam Allerdyce efter kampen til SkySports, mens den sene mulighed for alle tre point fik ham helt op af stolen.

- Jeg var oppe og klar til at danse, hvis den var gået ind. Det havde bestemt ikke været et kønt syn, lød det kækt fra 'Big Sam'.

Se det sene drama, der nær havde fået Allerdyce til at danse herunder

Danske Christian Eriksen fik også gang i scoringen denne weekend. Se hans mål herunder

Manchester United knuste QPR: Se alle målene herunder

I London var der flere perlemål, da Manchester City gæstede Arsenal. Se det herunder

0 kommentarer
Vis kommentarer