TV: Eriksen-aktion satte gang i hadets kamp

London-derbyet skulle bruge et forrygende dansk genpres og bolderobring for at komme i gang.

Et helfesent London-derby skulle bruge en dansk aktion for at komme i gang.

56 minutter inde i kampen stjal Christian Eriksen bolden langt oppe på Arsenals banehalvdel og satte dermed kampens afgørende angreb i gang. Erik Lamela fandt efterfølgende Nacer Chadli, der på fornem vis kunne baske bolden over i det lange hjørne.

Se målet herunder:

Danskeren blev kort efter hevet ud i et forsøg på at få mere fart til de hurtige omstillinger, men måske Mauricio Pochettino skulle have hevet Erik Lamela ud i stedet for.

Argentineren glemte hvilket mål han skulle angribe og sparkede en clearing den stik modsatte vej.

Det udnyttede Alexis Sanchez til at lægge klatten på tværs, og efter en god gammeldags omgang klumpspil kunne Chamberlain buldre bolden i nettaget.

Se kluddemålet her:

Se også: TV: Vild lørdag - Drømmekasser vælter ind

Se også: TV: Rooney scorer og ser rødt i United-sejr

Forinden havde kampen om det nordlige London ikke budt på ret meget andet en skud udefra, som ikke testede hverken Hugo Lloris eller Wojciech Szczesny.

Arsenall havde bolden mest og pressede på i kampens slutfase, men det blev ved den ene Gunner-scoring.

Resultatet sender Tottenham op på otte point for seks kampe, mens Arsenal har to mere.

Næste opgave for Eriksen og co. er en Europa League-kamp hjemme på White Hart Lane mod tyrkiske Besiktas. Arsenal tager imod Galatasaray i Champions League.

Se også: TV: Gude-kasser afgjorde derby i Liverpool

Se også: TV: Scorer Everton-stopper årets mål her?

Resultater fra 6. runde i Premier League

Liverpool-Everton 1-1 (0-0).
1-0 Steven Gerrard (65. minut). 1-1 Phil Jagielka (90. minut).
Tilskuere: 44.511.

Southampton-QPR 2-1 (0-0).
1-0 Ryan Bertrand (55. minut). 1-1 Charlie Austin (66. minut). 2-1 Graziano Pelle (68. minut).
Tilskuere: 30.504.

Chelsea-Aston Villa 3-0 (1-0).
1-0 Oscar (7. minut). 2-0 Diego Costa (59. minut). 3-0 Willian (79. minut).
Tilskuere: 41.616.

Man. Utd-West Ham 2-1 (2-1).
1-0 Wayne Rooney (5. minut). 2-0 Robin van Persie (22. minut). 2-1 Diafra Sakho (37. minut).
Udvisning: Wayne Rooney, Man. Utd (59.)
Tilskuere: 75.317.

Crystal Palace-Leicester 2-0 (0-0).
1-0 Fraizer Campbell (51. minut). 2-0 Mile Jedinak (54. minut).
Tilskuere: 24.311.

Sunderland-Swansea 0-0.
Udvisning: Angel Rangel, Swansea (81.).
Tilskuere: 41.325.

Hull-Man. City 2-4 (2-2).
0-1 Sergio Agüero (7. minut). 0-2 Edin Dzeko (11. minut). 1-2 Eliaquim Mangala (21. minut/selvmål). 2-2 Abel Hernandez (33. minut/str.). 2-3 Edin Dzeko (68. minut). 2-4 Frank Lampard (87. minut).
Tilskuere: 22.859.

Arsenal-Tottenham 1-1 (0-0).
0-1 Nacer Chadli (56. minut). 1-1 Alex Oxlade-Chamberlain (74. minut).
Tilskuere: 59.900.

0 kommentarer
Vis kommentarer