Wenger i kovending: Undskyld mit skub, Mourinho

Arsenal-manager Arsène Wenger undskylder nu, at han skubbede til Chelsea-manager Jose Mourinho under ligakamp.

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Det gik hedt for sig, da Arsenal gæstede Chelsea i et London-derby i Premier League tidligere på måneden.

Chelsea vandt kampen 2-0, men det var hverken resultatet eller kampen, der løb med opmærksomheden efterfølgende.

Se klippet med Wenger og Mourinho i fuld længde her:

Fokus var på en episode i kampen, hvor Arsenal-manager Arsène Wenger skubbede til Chelseas manager, Jose Mourinho.

Wenger har tidligere udtalt, at han ikke fortrød episoden, men nu er franskmanden kommet på andre tanker.

- Alt for meget opmærksomhed er der blevet givet til denne historie, men jeg skulle ikke have reageret, som jeg gjorde. Jeg fortryder altid alle tegn på vold, og jeg undskylder min handling, siger Wenger til den franske tv-station TF1.

Episoden fandt sted i første halvleg af kampen, da Mourinho ville hen for at tilse Arsenal-angriberen Alexis Sánchez, der var blevet tacklet af Chelsea-forsvareren Gary Cahill.

TF1 har været i kontakt med Mourinho efter Wengers undskyldning.

- Jeg vil ikke sige mere. Jeg kan ikke med ord beskrive det, som alle så skete, siger Mourinho.

Efter kampen fortsatte Mourinho og Wenger deres trashtalk:

Umiddelbart efter kampen sagde Wenger følgende:

- Jeg fortryder det ikke. Hvad er der at fortryde? Jeg ønskede at komme fra A til B, og nogen (Mourinho) konfronterede mig uden at være velkommen, før jeg nåede hen til B.

Der har tidligere været angivet en grund til Wengers angreb på Mourinho:

Mourinho sagde selv følgende efter kampen:

- Der er to tekniske felter. Et for mig og et for ham (Wenger). Han var på vej ind i mit tekniske felt og ikke for at give mig tekniske instruktioner. Han kom derind for at presse dommeren til at uddele et rødt kort, og det brød jeg mig ikke om.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+