Annonce:
Annonce:

TV: Cool Costa på guldkurs med Chelsea

Spansk-brasilianeren slog med sin tiende sæsonscoring og sejrsmål mod Liverpool fast, at han kan gøre Mourinhos mænd til mestre

Diego Costa tog hovedrollen med sit tiende ligamål, der også afgjorde kampen mod Liverpool. Her forsøger han sig med et saksespark (Foto: AP)
Diego Costa tog hovedrollen med sit tiende ligamål, der også afgjorde kampen mod Liverpool. Her forsøger han sig med et saksespark (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Chelsea-bossen Jose Mourinho kan glæde sig over, at han for godt 300 millioner kroner har købt nøjagtigt den spiller til sit hold, der meget vel kan blive udslagsgivende for mesterskabet.

For Diego Costa betaler hele tiden af med vigtige scoringer i den blå trøje, og hans tiende scoring i hans niende Premier League-kamp gav en vigtig udesejr i Liverpool, der blev besejret med 2-1.

Her er Atlético-stjernen Diego Costas vilde historie

Dermed fortsætter det ubesejrede tophold sit uimodståelige soloridt i toppen af rækken, mens hjemmeholdet fortsætter med at betale for en vakkelvorn defensiv.

Hjemmeholdet kom ellers frisk ud til kampen på Anfield Road og spillede med masser af energi, i højere tempo og med bedre attitude end længe set. Og de røde fik da også den drømmestart, som de havde brug for som benzin på motoren.

Annonce:

Emre Can sendt et advarselsskud af sted allerede i det første minut, men alligevel gav Chelsea ham otte minutter senere endnu en chance for at trykke af nogle meter udenfor feltet. Og denne gang strøg bolden i mål via Gary Cahills albue.

Se målet her:

Alligevel formåede Liverpool ikke at holde fast i momentum, og gæsterne åd sig langsomt ind på kampen, mens værternes defensiv begyndte at åbne sig.

Gary Cahill fik lov at score igen, da han udnyttede riposten efter Simon Mignolets pragtredning på John Terrys hovedstød. Den belgiske keeper greb bolden men faldt bagover og ind over målstregen med den. Et mål, der bragte minder om det det berygtede ’spøgelsesmål’ i Champions League-kampen mellem de to hold i 2005.

Se scoringen her:

Eden Hazard fik to forsøg blokeret og et tredje reddet af Mignolet midtvejs i halvlegen.

Der var hårde dueller i begge felter, personificeret i Diego Costa overfor Martin Skrtel i den ene ende og John Terry mod Mario Balotelli i den anden. Costa var heldig at slippe for kort, da han brutalt skubbede slovakken i ryggen.

Annonce:

Efter pausen bølgede spillet igen frem og tilbage i den underholdende kamp. Raheem Sterling måtte se et godt forsøg pareret af Thibaut Courtois, og Eden Hazard havde flere gode tilløb i den anden ende, hvor især Dejan Lovren havde problemer med at tage de rigtige beslutninger.

I det 67. minut blev det dyrt, da Cesar Azpilicueta tørrede Coutinho på venstre flanke og papegøjeskruede bolden ind i feltet, hvor Mignolet kun kunne puffe bolden ud af feltet. For her stod – Diego Costa. Og Mourinhos killer huggede resolut sit tiende ligamål i kassen mellem sprællende, rødklædte spillere.

Se Costas scoring her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: